Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Kerneatomet.
ifølge Einsteins Teori skulde indeholde en Energi omtrent lig den,
3000 Tons Kul vilde afgive ved sin Forbrænding. Meningen med
denne Paastand er følgende: Som ovenfor nævnt vil en Formind-
skelse af et Legemes Energi bevirke en Formindskelse af dets
Masse; det er i denne Henseende ligegyldigt, i hvad Form den af
Legemet afgivne Energi kommer frem (Varme, elastiske Spændin-
ger o. desl.); til en vis Masseformindskelse vil svare en Energi-
afgivelse af bestemt Størrelse. Tænker man sig nu, at hele Mas-
sen af 1 Gram Stof blev „tilintetgjort“ som Masse og „genopstod“
f. Eks. som Varmeenergi, saa kan man af det kendte Forhold mellem
Masse og Energi udregne, at den frigjorte Varmeenergi vilde være
lig Varmen fra de førnævnte 3000 Tons Kul. Men for at al denne
Energi skulde komme frem, maatte rigtignok selve Brintkernerne og
Elektronerne tilintetgøres, og intet tyder paa, at en saadan Tilintet-
gørelse af Stoffets Grundbestanddele, eller om man vil, deres Om-
dannelse til andre Energiformer er mulig; Tanken herom maa siges
at være en ren Fantasi, hvis Oprindelse nærmest skyldes en Mis-
forstaaelse af en videnskabelig Udtryksmaade (noget som forresten
meget ofte har ført til Fantasterier).
Væsentlig anderledes stiller Sagen sig med de Energimængder, der
maa antages at blive frigjorte eller forbrugte ved Omdannelse af et
Kernesystem til et andet, altsaa ved Grundstofforvandlinger. De er
langt ringere, men at de i og for sig ikke er at foragte, fremgaar af
de radioaktive Processer; 1 Gram Radium vilde under sin fuld-
stændige Omdannelse til ikke-radioaktivt Stof afgive saa megen
Energi som — ikke 3000 Tons, men dog omtrent 460 kg. Kul; men
det vilde rigtignok vare meget nær 1700 Aar, inden blot Halvdelen af
Radium’et var omdannet. At der ved andre Grundstofforvandlinger
kunde komme lige saa store Energiomsætninger med i Spillet som
ved „Nedbrydningen“ af de radioaktive Stoffers Kernesystemer, er
ikke umuligt. Tænker vi os, at 4 Brintkerner, som tilsammen har
Massen 4 X 1,008 = 4,032 (udtrykt i den S. 69 omtalte Enhed for
Atomvægte), og 2 Elektroner kunde slutte sig sammen til en Helium-
kerne med Atomvægt meget nær 4.00, tabes herved en Masse, som
maa antages at komme frem i en eller anden Energiform, og hvad
man ved denne tænkte Opbygning af Heliumkerner kunde faa ud
af 1 Gram Brint, vilde være adskilligt mere, end hvad 1 Gram Ra-
dium afgiver ved Nedbrydningen af dets Kerner.
At der i Naturen foregaar ikke blot Nedbrydning, men ogsaa (maa-
ske i Stjernernes Indre) Opbygning, hvorved sammensatte Kerner dan-
nes af enkle, derom kan man ikke godt være i Tvivl. Det er da en
nærliggende Antagelse, at man ved at bringe Brint under særlige
Forhold (m. H. t. Temperatur, Tryk, elektriske Spændinger o. a.)