ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
70 Kerneatomet. ifølge Einsteins Teori skulde indeholde en Energi omtrent lig den, 3000 Tons Kul vilde afgive ved sin Forbrænding. Meningen med denne Paastand er følgende: Som ovenfor nævnt vil en Formind- skelse af et Legemes Energi bevirke en Formindskelse af dets Masse; det er i denne Henseende ligegyldigt, i hvad Form den af Legemet afgivne Energi kommer frem (Varme, elastiske Spændin- ger o. desl.); til en vis Masseformindskelse vil svare en Energi- afgivelse af bestemt Størrelse. Tænker man sig nu, at hele Mas- sen af 1 Gram Stof blev „tilintetgjort“ som Masse og „genopstod“ f. Eks. som Varmeenergi, saa kan man af det kendte Forhold mellem Masse og Energi udregne, at den frigjorte Varmeenergi vilde være lig Varmen fra de førnævnte 3000 Tons Kul. Men for at al denne Energi skulde komme frem, maatte rigtignok selve Brintkernerne og Elektronerne tilintetgøres, og intet tyder paa, at en saadan Tilintet- gørelse af Stoffets Grundbestanddele, eller om man vil, deres Om- dannelse til andre Energiformer er mulig; Tanken herom maa siges at være en ren Fantasi, hvis Oprindelse nærmest skyldes en Mis- forstaaelse af en videnskabelig Udtryksmaade (noget som forresten meget ofte har ført til Fantasterier). Væsentlig anderledes stiller Sagen sig med de Energimængder, der maa antages at blive frigjorte eller forbrugte ved Omdannelse af et Kernesystem til et andet, altsaa ved Grundstofforvandlinger. De er langt ringere, men at de i og for sig ikke er at foragte, fremgaar af de radioaktive Processer; 1 Gram Radium vilde under sin fuld- stændige Omdannelse til ikke-radioaktivt Stof afgive saa megen Energi som — ikke 3000 Tons, men dog omtrent 460 kg. Kul; men det vilde rigtignok vare meget nær 1700 Aar, inden blot Halvdelen af Radium’et var omdannet. At der ved andre Grundstofforvandlinger kunde komme lige saa store Energiomsætninger med i Spillet som ved „Nedbrydningen“ af de radioaktive Stoffers Kernesystemer, er ikke umuligt. Tænker vi os, at 4 Brintkerner, som tilsammen har Massen 4 X 1,008 = 4,032 (udtrykt i den S. 69 omtalte Enhed for Atomvægte), og 2 Elektroner kunde slutte sig sammen til en Helium- kerne med Atomvægt meget nær 4.00, tabes herved en Masse, som maa antages at komme frem i en eller anden Energiform, og hvad man ved denne tænkte Opbygning af Heliumkerner kunde faa ud af 1 Gram Brint, vilde være adskilligt mere, end hvad 1 Gram Ra- dium afgiver ved Nedbrydningen af dets Kerner. At der i Naturen foregaar ikke blot Nedbrydning, men ogsaa (maa- ske i Stjernernes Indre) Opbygning, hvorved sammensatte Kerner dan- nes af enkle, derom kan man ikke godt være i Tvivl. Det er da en nærliggende Antagelse, at man ved at bringe Brint under særlige Forhold (m. H. t. Temperatur, Tryk, elektriske Spændinger o. a.)