Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet
Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers
År: 1922
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 134
UDK: 539.1 Hol
Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Udvinding af Atomenergi.
71
kunde opnaa, at det omdannedes til Helium under en mægtig Energi-
udvikling. Det er imidlertid meget muligt, at selv under gunstige
Omstændigheder vilde en saadan Proces forløbe uhyre langsomt,
idet en Heliumkernes Dannelse kun vilde være en meget sjælden Be-
givenhed — f. Eks. Resultat af et tilfældigt 6-dobbelt Sammenstød
mellem Brintkerner og Elektroner — et Lykketræf, hvis Chance
blandt et vist Antal Sammenstød er uhyre mange Gange ringere end
Chancen for den store Gevinst i Lotteriet ved samme Antal Udtræk;
men medens Naturen har Tid at vente paa „Gevinsterne“, har Men-
neskene det ikke. Om de radioaktive Stoffers Nedbrydningsproces-
ser, ved vi, at de har den her antydede Karakter; af den store
Mængde Atomer, som findes selv i en ganske lille Masse, eksploderer
snart et, snart et andet; men hvorfor Skæbnen just rammer dette
bestemte Atom, det kan vi ligesaa lidt sige, som vi kan sige, hvorfor
Vajsenhusdrengen, der trækker Lotterinumrene ud, just faar dette
eller hint Nummer i sin Haand. Udefra set kan vi kun erkende den
Gennemsnittets, Sandsynlighedens eller de store Tals Lov, der giver
sig Udtryk i Processerne; af 1 Billion Radiumatomer vil der gennem-
snitlig eksplodere 13 i Sekundet, og selv om det af en enkelt Billion
tilfældig kan blive betydelig flere eller færre, vil Forholdet 13 af
Billionen træde tydeligt frem, hvis man har f. Eks. 1000 eller endog
1 Million Billioner Radiumatomer. For andre radioaktive Stoffer
faar vi helt andre Gennemsnitstal; men i intet Tilfælde kan man
gribe ind i Processens Gang. Ogsaa ved den vilkaarlige Grundstof-
forvandling var Atomnedbrydningen et Hasardspil, hvor Rulher-
ford kun ved at gøre Hundredtusinder af Indsatser kunde være
sikker paa at faa enkelte Gevinster.
Dersom det imidlertid kunde lykkes at tilvejebringe saadanne For-
hold, at en under Energiudvikling forløbende Grundstofforvandling
forplantede sig fra Atom til Atom, vilde den Omstændighed, at det
drejer sig om Energimængder mangfoldige Gange større end ved
kemiske Processer give Grund til alvorlige Betænkeligheder. Der
kunde aabne sig Muligheder for Eksplosioner saa omfattende og
ødelæggende, at vi ikke kan danne os nogen Forestilling derom. Man
har fremsat den Tanke, at de voldsomme Verdensrevolutioner, der
giver sig Udtryk i nye Stjerners Opblussen, skyldes saadanne omfat-
tende Udbrud af indre Atomenergi, maaske foraarsagede ved, at For-
nuftvæsner paa en Klode er blevet for „kloge“; men dette er kun en
fantasifuld Gisning.
Vi behøver dog foreløbig ikke at være bange for saaledes at mane
Aander frem, som vi ikke kan beherske; thi vi kan slet ikke se nogen
farbare Veje til at udvinde Energi af Atomernes Kernesystemer ud
over, hvad Naturen frivilligt giver, endsige til en praktisk Løsning