ForsideBøgerBohrs Atomteori : Almenfatteligt Fremstillet

Bohrs Atomteori
Almenfatteligt Fremstillet

Niels Bohr Atomteori

Forfatter: Helge Holst, H. A. Kramers

År: 1922

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 134

UDK: 539.1 Hol

Med 22 Figurer Og 2 Farvetrykte tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 151 Forrige Næste
Udvinding af Atomenergi. 71 kunde opnaa, at det omdannedes til Helium under en mægtig Energi- udvikling. Det er imidlertid meget muligt, at selv under gunstige Omstændigheder vilde en saadan Proces forløbe uhyre langsomt, idet en Heliumkernes Dannelse kun vilde være en meget sjælden Be- givenhed — f. Eks. Resultat af et tilfældigt 6-dobbelt Sammenstød mellem Brintkerner og Elektroner — et Lykketræf, hvis Chance blandt et vist Antal Sammenstød er uhyre mange Gange ringere end Chancen for den store Gevinst i Lotteriet ved samme Antal Udtræk; men medens Naturen har Tid at vente paa „Gevinsterne“, har Men- neskene det ikke. Om de radioaktive Stoffers Nedbrydningsproces- ser, ved vi, at de har den her antydede Karakter; af den store Mængde Atomer, som findes selv i en ganske lille Masse, eksploderer snart et, snart et andet; men hvorfor Skæbnen just rammer dette bestemte Atom, det kan vi ligesaa lidt sige, som vi kan sige, hvorfor Vajsenhusdrengen, der trækker Lotterinumrene ud, just faar dette eller hint Nummer i sin Haand. Udefra set kan vi kun erkende den Gennemsnittets, Sandsynlighedens eller de store Tals Lov, der giver sig Udtryk i Processerne; af 1 Billion Radiumatomer vil der gennem- snitlig eksplodere 13 i Sekundet, og selv om det af en enkelt Billion tilfældig kan blive betydelig flere eller færre, vil Forholdet 13 af Billionen træde tydeligt frem, hvis man har f. Eks. 1000 eller endog 1 Million Billioner Radiumatomer. For andre radioaktive Stoffer faar vi helt andre Gennemsnitstal; men i intet Tilfælde kan man gribe ind i Processens Gang. Ogsaa ved den vilkaarlige Grundstof- forvandling var Atomnedbrydningen et Hasardspil, hvor Rulher- ford kun ved at gøre Hundredtusinder af Indsatser kunde være sikker paa at faa enkelte Gevinster. Dersom det imidlertid kunde lykkes at tilvejebringe saadanne For- hold, at en under Energiudvikling forløbende Grundstofforvandling forplantede sig fra Atom til Atom, vilde den Omstændighed, at det drejer sig om Energimængder mangfoldige Gange større end ved kemiske Processer give Grund til alvorlige Betænkeligheder. Der kunde aabne sig Muligheder for Eksplosioner saa omfattende og ødelæggende, at vi ikke kan danne os nogen Forestilling derom. Man har fremsat den Tanke, at de voldsomme Verdensrevolutioner, der giver sig Udtryk i nye Stjerners Opblussen, skyldes saadanne omfat- tende Udbrud af indre Atomenergi, maaske foraarsagede ved, at For- nuftvæsner paa en Klode er blevet for „kloge“; men dette er kun en fantasifuld Gisning. Vi behøver dog foreløbig ikke at være bange for saaledes at mane Aander frem, som vi ikke kan beherske; thi vi kan slet ikke se nogen farbare Veje til at udvinde Energi af Atomernes Kernesystemer ud over, hvad Naturen frivilligt giver, endsige til en praktisk Løsning