Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: I.H. Bredsdorff

År: 1827

Serie: tredje Stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 64

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
15 Sammenfatte vi nu alt dette, saa viser Let sig ojensyn- lig, at Parcelleringcn har foreger Folkemængden, at den har bidraget til at nogle nopdyrkede Jorder ere blevne drevne, samt at den har forsgct Creatnrernes Antal. Derimod seer man ikke, at den har bidraget til at forbedre Dyrkningsmaa, den eller at forædle O.vcegholdet; og heller ikke mener jeg, at man med Grund kan vente dette af Parcelleringcn. Parcelle- ringen er derimod en natnrlig S^lge nf Forbedring i disse Punctcr; thi ved forædlet Landbrng sættes man i Stand til at ernære sig af et mindre Areal end ellers. Fattigdom er forøget: det tilstaaes; men derfor er det ikke sagt, at Almecn- vclstandcn er taget af, siden Parcelleringen begyndte. (Uden Tvivl er den det, men af andre Aarsager). Det skader ikke, nt der er flere Fattige, naar de, som skulle forsørge dem, paa sainme Tid bedre ere i Stand dertil. Det er nnægteligt, at Fordelen af et stort Folketal, i det det forinindsier Arbejdv- lynncn, til c tt vis Grad erstatter det Tab, som forvoldes af en forhøjet Fattigsiat. At desuden Fattigdom ikke er en nod- vendig Folge af en nok saa liden Parcellcring, kan flnttcs deraf, at mange jordlsse Hunsmcend og Indsiddere leve uden at blive Fattiglemmcr; hvorfor skulde da de smaae Jordbru- gere nødvendige» blive det? Men rigtig nok kan et for stort Folketal til Arealet være en Ulykke, da det Tilfælde kan ind- træffe, at Jorden ikke, oin Dyrkerne ere nok saa arbejdsomme, kan ernære dem. Er det da ikke kommet saavidt i Aarhuus Amt? Jeg troer det ikke; thi det hedder næsten allevegne fra: Ar- bejdslose gives der ingen af, sorsaavidt som man kan og vil arbejde, og Arbejdslønnen er forholdsmæssig meget hoj; og vist' er det, at man ved Produclers Frembringelse og Foræd- ling vilde kunne sysselsætte mange Flere, naar Arbejdslønnen var moderatere. Uden Tvivl dyrkes Jorden i Almindelighed med mere Flid paa Parcellerne end paa de store Gaardc, fordi det Meste gsyres med egne Hænder; men sorsaavidt som Parcellerne flulle drives ved Villighcdsarbcjde, drives de kun inaadeligt. I dette Amt kan man neppc sige, at den Vindstibelighed og Nojsomhcd, fom er nødvendig, naar Parcellcringen skal være