Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: I.H. Bredsdorff
År: 1827
Serie: tredje Stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 64
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Love mod Parcellenng blkve aldeles ophævede; men at der
gratis blev forundt Bevilling ogsaa til mindre Udstykningen
nanr der angaves fuldkommen gyldige Grunde derfor. Hvis
det var mucligt at paalægge de nye Parcellister at stille et
Slags Caution for at de ikke — uden i Tilfælde af langva-
rig Sygdom eller deslige Uheld — siulde falde Fattigkassen
til Byrde, saa vilde de værste F-lger af Udstykningen fore-
bygges.
Ifald det ffulde være at befrygte, at Folkemængden flnlde
tiltage i en ikke -listelig Grad, saa kunde dette ogsaa tildeels
forhindres derved, at undertiden flere Gaarde bleve forenede
til een. Den fuldkomneste Frihed i denne Henseende vilde
og, ligesom Frihed til at parcellere, forhsje Ejendommenes
Værlkie; thi det hænder vel undertiden, at Nogen -nsier at
kjobe, fæste eller og forpagte en Guard, men lader det blive,
fordi han ikke kan træffe een af en passende Størrelse eller
passende Beliggenhed for sine Jorder. Naar han knnde flaae
2, 3 eller 4 sammen, vilde han maasiee faae hvad han -nsiede.
, Endnu oftere træffer det, at en Godsejer ouster at drive een
eller flere Fcestegaarde for egen Regning: om dette var dem
tilladt, vilde selv det forøge Godsets Værd, fordi enhver Ejen-
dom tiltager i Værdie i Forhold til den Raadighed, man er-
holder over den.
5.
Hvilken er den almindelige, meest gjængse Dyrkmngsmaade?
Hvilke Afvigelser gives derfra? Bruges Robbeldrifr med reen
Brak? eller Dexeldrifr med Brakfrugrer? Hvad dsmmes derom?
Er nogen betydelig Deel af Jorden udlagt til varigt Græsland?
"3 Almindelighed tager man saa mange Halme af Jorden,
som den vel kan give, begynder med Byg, hvor Jorden er
god nok dertil, og ender med Havre, og lader Jorden derpaa
hvile uden at have saaet Fodernrter deri, Pqa nogle Steder
Aarhuuo Amt, ,