Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: I.H. Bredsdorff

År: 1827

Serie: tredje Stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 64

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
 17 Love mod Parcellenng blkve aldeles ophævede; men at der gratis blev forundt Bevilling ogsaa til mindre Udstykningen nanr der angaves fuldkommen gyldige Grunde derfor. Hvis det var mucligt at paalægge de nye Parcellister at stille et Slags Caution for at de ikke — uden i Tilfælde af langva- rig Sygdom eller deslige Uheld — siulde falde Fattigkassen til Byrde, saa vilde de værste F-lger af Udstykningen fore- bygges. Ifald det ffulde være at befrygte, at Folkemængden flnlde tiltage i en ikke -listelig Grad, saa kunde dette ogsaa tildeels forhindres derved, at undertiden flere Gaarde bleve forenede til een. Den fuldkomneste Frihed i denne Henseende vilde og, ligesom Frihed til at parcellere, forhsje Ejendommenes Værlkie; thi det hænder vel undertiden, at Nogen -nsier at kjobe, fæste eller og forpagte en Guard, men lader det blive, fordi han ikke kan træffe een af en passende Størrelse eller passende Beliggenhed for sine Jorder. Naar han knnde flaae 2, 3 eller 4 sammen, vilde han maasiee faae hvad han -nsiede. , Endnu oftere træffer det, at en Godsejer ouster at drive een eller flere Fcestegaarde for egen Regning: om dette var dem tilladt, vilde selv det forøge Godsets Værd, fordi enhver Ejen- dom tiltager i Værdie i Forhold til den Raadighed, man er- holder over den. 5. Hvilken er den almindelige, meest gjængse Dyrkmngsmaade? Hvilke Afvigelser gives derfra? Bruges Robbeldrifr med reen Brak? eller Dexeldrifr med Brakfrugrer? Hvad dsmmes derom? Er nogen betydelig Deel af Jorden udlagt til varigt Græsland? "3 Almindelighed tager man saa mange Halme af Jorden, som den vel kan give, begynder med Byg, hvor Jorden er god nok dertil, og ender med Havre, og lader Jorden derpaa hvile uden at have saaet Fodernrter deri, Pqa nogle Steder Aarhuuo Amt, ,