Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: I.H. Bredsdorff
År: 1827
Serie: tredje Stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 64
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Vibye og Tiset bruges Len af Nogle; ! Holme er begyndt
med Brak og Vikkcqvl; i Beder og Malling bruges decks heel,
dcels halv Brak; endelig i Hads Herred følges, som ovenfor
er sagt, Herregaardcncs Ercmpel tildeels af Bønderne, saa at
de drive Horderne paa holstensk Maade. De fleste Agerbrugere
udenfor Bondestanden i hele Amtet bruge Kobbeldriften.
Vexeldrift er ogsaa forsøgt, og det med temmelig Held,
uden forsaavidt som de faldende Kornpriser have forvoldt, at
Le forøgede Dyrkningsomkostninger ikke ere betalte. Ubetydc-
ligt have Bønderne befattet sig dermed, saasom en Mand i
Bitten Pastorat, en Hnusmand i Randlcv og paa en Maade
Nogle i Beder Pastorat. I de sidste Aar ere nok nogle flere
komne til. Paa Herregaardene bruges den ogsaa fim lidet,
hvortil Aarsagen vel ikke maa søges alene i Mistillid til dens
Værd, men Undertidens den Indsircenkning, som Hoveriefor-
eningcr paalcegge dem, ofte og maaflee i de stsrre Omkostnin-
ger, der er ved at indfyre en saadan Forandring paa et stort
Areal, end paa et lidet; kun ved Haraldslund bruges den i
Forening med reen Brak. Præsterne synes at vise mecst Til-
bejelighed til at indfore denne Forbedring, saaledes Hr. Hyp-
hoff i Lyngaae, Hr. Hahn i Brabrand, Amtsprovst Winther i
Storering, og Hr. Friis i Holme.
Af andre Landmænd bruger Forvalter Terndrup paa
Petcrsminde den; den blev forsogt af Krigsraad Moller
paa Favcrgaard, (som nn er fi»)ttct til et andet Amt), men
uden Held.
De Indvendinger, som gjeres mod Vereldrift, ere just
ikke af megen Betydcnhcd. Nogle mene, at den vil være sia-
dclig i Tidens Længde; men det kan den vel kun, naar den
drives ufornuftig. Væsentligere kan den Indvending være-, at
man ikke har Rand til at gjore Udlægget, saavclsom den Om-
stændighed i nærværende Periode, at Priserne paa Productcr
' ere saa lave, medens Dyrkningsomkostningerne vedblive at
være hsjc; det kan altsaa være betænkeligt at indfyre en Drift,
som i hos Grad foreger Dyrkningsomkostningerne, medens
Productet, skjsndt det ogsaa foreges meget, dog ikke giver en
saa betydelig større Revenue i Penge; man maa herved tære