Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: I.H. Bredsdorff

År: 1827

Serie: tredje Stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 64

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
20 Vibye og Tiset bruges Len af Nogle; ! Holme er begyndt med Brak og Vikkcqvl; i Beder og Malling bruges decks heel, dcels halv Brak; endelig i Hads Herred følges, som ovenfor er sagt, Herregaardcncs Ercmpel tildeels af Bønderne, saa at de drive Horderne paa holstensk Maade. De fleste Agerbrugere udenfor Bondestanden i hele Amtet bruge Kobbeldriften. Vexeldrift er ogsaa forsøgt, og det med temmelig Held, uden forsaavidt som de faldende Kornpriser have forvoldt, at Le forøgede Dyrkningsomkostninger ikke ere betalte. Ubetydc- ligt have Bønderne befattet sig dermed, saasom en Mand i Bitten Pastorat, en Hnusmand i Randlcv og paa en Maade Nogle i Beder Pastorat. I de sidste Aar ere nok nogle flere komne til. Paa Herregaardene bruges den ogsaa fim lidet, hvortil Aarsagen vel ikke maa søges alene i Mistillid til dens Værd, men Undertidens den Indsircenkning, som Hoveriefor- eningcr paalcegge dem, ofte og maaflee i de stsrre Omkostnin- ger, der er ved at indfyre en saadan Forandring paa et stort Areal, end paa et lidet; kun ved Haraldslund bruges den i Forening med reen Brak. Præsterne synes at vise mecst Til- bejelighed til at indfore denne Forbedring, saaledes Hr. Hyp- hoff i Lyngaae, Hr. Hahn i Brabrand, Amtsprovst Winther i Storering, og Hr. Friis i Holme. Af andre Landmænd bruger Forvalter Terndrup paa Petcrsminde den; den blev forsogt af Krigsraad Moller paa Favcrgaard, (som nn er fi»)ttct til et andet Amt), men uden Held. De Indvendinger, som gjeres mod Vereldrift, ere just ikke af megen Betydcnhcd. Nogle mene, at den vil være sia- dclig i Tidens Længde; men det kan den vel kun, naar den drives ufornuftig. Væsentligere kan den Indvending være-, at man ikke har Rand til at gjore Udlægget, saavclsom den Om- stændighed i nærværende Periode, at Priserne paa Productcr ' ere saa lave, medens Dyrkningsomkostningerne vedblive at være hsjc; det kan altsaa være betænkeligt at indfyre en Drift, som i hos Grad foreger Dyrkningsomkostningerne, medens Productet, skjsndt det ogsaa foreges meget, dog ikke giver en saa betydelig større Revenue i Penge; man maa herved tære