Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

23 Aars Tid paa 2tgcren for at udlnftes, og nedpl-jes bcrpaa; Dette er f. Ex. fleet i Skivholme, Harlcv, Seften, Pitten og Brabrand Pastorater. (Paa sidste Sted brugte man det til Byg; men man lod det ikke længe nok udlnftes). Mergling bruges hist og her, saalcdes især af de driftige Landmænd Hollesen paa Favrskov og Koch paa Christinedal. Den brnges lidet i Ditten Pastorat; i Sabroe Pastorat, hvor den er at have; men det er meesr Sandmergel. Ved Ha- raldslund har man brugt Mergling, men ophørt igjen for Be- kostningcns Skyld. Paa Vestereng bruges den, ligeledes nf nogle Faa i Brabrand Pastorat. Paa Vedelslund har man be- gyndt dermed, og vil bruge den mere i Eftertiden. Paa en Gaard i Skjsrring er begyndt derpaa med megen Kraft, Mer, gelen opgraves der paa Stedet. I Storering Pastorat have nogle faa brugt den. J Borum Pastorat har Præsten og Kirkesangeren brngt den, med Held paa siid Jord, men i de tørre Aaringer snarere til Skade paa Sandjorden. (Formo- dcntlig har det været en Mergel, som ikke passede til Jords- monnet). J Harlcv og Framlev ansees Mergel for skadelig, undtagen paa kolde. Iordcr. J Aarslev Pastorat have Nogle begyndt, men de finde det for besværligt. I Vibye Pastorat have Nogle begyndt dermed, men uden at spore synderlig Virk- uing. I Holme Pastorat have et Par begyndt, ligeledes For- pagteren paa Vilhelmsborg. Paa Aakjcer er merglet med ud- . mærket Held, og endeel i Hads Herred have fnlgt Erempclet. - Paa Haraldslund har man saact Boghvede og nedplsjet til Gjodning; det Samme har man paa Petcrsminde gjort med Rapsæv. Præsten i Brabrand har forsøgt at afbrænde Grønsvæ- ren , Men uden Nytte. Lyng afbramdes i Hedeegnene enten for at faac flint Græs eller for at opdyrke Jorden. ■ ° -i. ■. i i • "■ '• * »—— ■ ,wr