Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

22 1 6. Djsr Sommerstaldforing Fremgang? Hvilke Indvendinger gjores derimod? Sommerstaldforing er næsten ikke endnu i Brug; dog bru- ge6 den af Præsten Hyphoff og Degnen Jensen i Lyngaae, paa Hcrregaardene i Brabrand Pastorat, samt i Præstegaar- den heel med Heste,' halv med Qvæg. I Skivholme Pastorat har den været brugt, men er aflagt igjen; ligeledes have Præsten og Kirkesangeren i Borum forsogt den, men opgivet den igien, fordi Vikkehavre for sildig kommer til Grode. I Storcring og i Maarflet Pastorater begyndes med Staldforing. Hestene holdes paa adskillige Steder inde til St. Hansdag. Man indvender derimod især, at uaar man ikke har for, triulig gode Jorder, mangler Grsnt til Foder i Foraarct; Krigsraad Møller, som brugte Staldforing paa Favcrgaard, mekatte dersor aarlig sormindske sin Besætning. Nogle Ste- der mener man, at det er for bekosteligt, fordi man maatte ansiaffe sig nye Avlsredsiaber og holde flere Tjenestefolk. Til Fordomme kan man vel regne de Meninger, at den hele Staldforing er siadelig for Qvægct, og at K-crne ikke malke godt derved. ■ 7. Anvendes Ralk, Dynd,'Mergel eller kunstige Gjsdningsmidler? Har man gjort Forssg med ar brcrnde Grønsværen saavel paa Agre som Enge? Virkningen deraf. Hvorledes vare he Jords- mon, paa hvilke Brændingen foreroges? lerede, mergelagrige, sandede, rsrvagrige? 2)rngcn af Dynd til Gjsdning er temmelig almindelig. I terre Sommere udgraves D»)ndcn af Dammene, lægges i et