Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

35 Bondernes Trang gjsr øgsaa, at de ikke kunne fortjene saa meget ved deres Vare, som de ellers vilde; thi de maa om, trcut lade sig foreskrive af Kjsbmcendene hvad de skulde have derfor. "Bonden afleverer sit Korn til Kj-bmanden og faaer eller hsist | af dets Vcerdie ndbetalt, og nn strives det, "som det kaldes; d. c. det Svrige sial henstaae til Terminen, "og Kjobmanden bestemmer da selv, hvad han vil give mere "end det,' som allerede' er betalt dcrpaa. Stundum fallercr "Kjobmanden, og Landmanden faaer Lidet eller Intet." Saa- ledes skriver en Præst i Framlev Herred. 17. Opgive Bonderne endnu ZEvrer, eller holdes der over Markfred? 21 ej fes nyt Hegn, og vedligeholdes der gamle? 9J?cb Markfrcden gnncr det endnu kun flet; dog synes det at være bedre i Hads og Ring Herred end i de fire nordlige. I disse Herreder erkjende næsten ingen af Venderne Nytten af Mark- sred, og hvo soin vil holde over den, gjsr sig let forhadt. Og vist nok er det, nt naar man gaaer frem efter Lovens Strceng- hcd, kan de Optagningspenge, som siulle erlægges, let blive hsjere, end den Betalende kan taale. Dog kan ogsaa her Markfred opnqaes, naar man gjor sig ret Umage derfor. Hr. Koch paa Chrisimedal, Præsten i Ormslev og nogle faa andre have nogenledes kunnet siaffe sig den. Præsterne have maa, siee værft at gjore, da de nødig ville vække Forargelse ved deres Strcenghed. Man kan imidlertid haabe, at det vil blive bedre; der kommer efterhaanden flere og flere, som paasijsnne Værdien af Markfred. Man vænner sig til at overholde den for een Naboe; man lærer da og at finde sig deri, naar en anden Naboe forlanger den; man seer, hvor megen Nytte disse have deraf, og man lærer at indsce, hvilke Fordele man selv vilde have, om den blev almindelig overholdt. Kartoffelavlen i Mar, (3*)