Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

36 fen, som udbreder sig mere og mere, vil uden Tvivl gjsre Folk opmærksomme paa dens Vigtighed. Hvad Hegn angaacr, siaacr dette Amt, som man af det Foregaaende kan vente, endeel tilbage. Haverne og nogle Tofter ved Byerne cre indhegnede, des, uden nogle enkelte Ejendomme, især Herregaards- og Prceste- Lodder, saasom Kjcerbycgaard, Præstcgaardcns Iord i Brabrand, nogle Gaarde tSsften, Folebye, og Lading Sogne, Herregaar/ dcne Kolbycgaard, Favrsiov og Vedelslund, Præstegaardene i Storering og Borum, Constantinsborg, Præstens Englod i Orms- lev, AnucxgaardcnSaralyst i Holme Pastorat o.fl. I Hads Her, red cre blandt andre folgende Gaardes Jorder indhegnede: Odder Præstegaard, Petersminde, Rodstcenseie, Lundhoff, Favergaard, Aakjær, Dybvad, Gyllingnces, Gersdorffslnnd, Svejgaard og adskillige Bonderlodder i Falling, Ørting og Gylling Sogne. Det nye Hegn, der opføres, er ubetydeligt, og da der ikke er meget gammelt, er der heller ikke meget at vedligehold de. I Holme Pastorat have Præsten og to Selvejere bc, qyndt at hegne; men Arbejdet er standset formedelst Penge, mangel. I Beder og Malling Sogne rejses noget nyt Hegn og det gamle vedligeholdes. Man maa rigtignok tilstand, at naarUdsiiftningcn er saa slet, som den nu er, vilde Hegnet paa mange Steder spilde mere Jord, end det var værdt. Paa nogle Steder kan Van- sicligheden af nt faae godt Material maaflee og danne cn uo, vervindelig Hindring for Hegns Opførelse. Men i nogle Sogne er der en saadan Mængde af Steen, at det næsten er utilgiveligt, at der ikke sættes Stccngjarder. Ved Stenenes Oprydning vilde megen Jord, som nu ikke kan dyrkes, blive brngbar, og man forsynede sig med et næsten evigt Hegn. Med Hensyn herpan troer jeg, det var at -riste, om det Kon- gelige Landhunsholdnings-Selskab vilde fornye sine Præmier for Steengjcerder; dog var det maasiee bedre at fastsætte cn Understøttelse end en Belønning; thi Opførelsen af Steen- gjærder er temmelig' kostbar, men den belønnet sig selv i Ti- dens Længde. Selv de saakaldte Kniplingsgjærder kunde være