Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: I.H. Bredsdorff
År: 1827
Serie: tredje Stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 64
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
ønske; iblandt disse vil jeg især nævne Havedyrkning. Vej,
ledning til Kundsiab om Natnren, især om de indenlandske
Naturprodnctcr, som have occonomisi Nytte, og om udenland,
ske Værter, som med Fordeel kunne dyrkes, synes ogsaa at
være en vigtig Gjenstand for Skolennderviisningen. Om Spin,
desioler har jeg forhen talt.
3. Nyttige Skrifters Udbredelse blandt Almuen. Af saa,
danne have vi endeel; men de fleste af dem ere enten for store
eller for keedsommelige. Jeg vilde suste, at man havde nogle
Levnetsbesirivelser af afdøde eller nu levende udmærkede Land,
mænd, som med fuldkommen Sanddrnhed fortalte hvad de havde
foretaget dem, med Efterretning om Udfaldet; tillige kunde med,
deles deres øvrige Levnctsomstændighcder, som, om de end vare
dagligdags, dog kunde fremsættes saaledes, at de vilde underholde.
Icg vilde, at man havde saadanne Levnetsbesirivelser af den
afdsde Jørgen Christensen paa Korsebjerggaardcn, af Danne-
brogsmand Knndstrup, af Niels Remmer i Terp, af Hans
Henriksen i Ammendrup o. fl. Læsning om disse vilde gjsre
mere Indtryk end om en opdigtet Jesper Hansen eller 2(iu
ders Johansen, fordi man vidste, det var Sandhed, man læste.
For enkelte Dele af Amtet kunde Felgende være gavnligt:
1. At saavel den Aae, som løber midt igjennem Amtet,
som den paa den nordlige Side ved Lyngaae bleve oprensede,
saa at de ej ved Oversvømmelse stavede Hsebjergningen, og at
Vandet saa knnde anvendes til Enges Vanding.
2. At der paa nogle Steder blev foretaget en ny Udskift-
ning, uben hvilken der ikke er at tænke paa Indhegning, eller at
der i dets Sted siecde Parcellering, hvorved de adstilte Lodder
kom i forskjellige Hænder. Uden eet af disse Midler er der
neppc at tænke paa en bedre Dyrkning paa Udlodderne.
3. At der i de Egne, hvor der findes mange Stene i
Iordcn, blev opmuntret til disses Oprydning og til Stecn-
gjcerdcrs Scetning.
4. At der —i de Egne, hvor de finde Sted — blev sat Grcendse
for de tidsspildendc Sammenkomster til Oplæsning afPlacater o. d.
Om Hedernes Opdyrkning, om Huusflidens Opmuntring
og om Nedsættelse af Tolden paa visse Artikler, er allerede i
det Forcgaaende talt.
________________________