Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

2 S a b r o e - Sognekaldenes Navne. Jordbunde«. Vandene. Luften. Udskiftning. Parcellering. Dyrkningsmaade. Sommer- Staldfodring. Gjsdnings- midler. Studes Brug til Markarbejde. Agerdyrknings Redskaber. Udyrkcde Jorder. Sædekornets Besiaffenhed. Sjeldnere Sædearter. Sygdomme hos Kornet. Regler for Kor- nets Modenhed. *- — 1" 1 ' " Lyngaae og Skj8d. (Det sidste i Hovlberg Her- red, Viborg Amt), l Nitten, Haldum og Hadsteen. Lyngaae Bye har deels en Blanding af Muld, Leer og Sand, med Leer-Underlag og jevn Overflade; de'els forhen- værende Hede, muldsandig med magert Leer-Underlag; deels til et Par Gaarde Sand- jord. Vivild Bye deels fkarp- sandig, deels muldsandig; det- te er siidt og magert med Leer- Underlag. Svejstrup Bye Sand, tildeels reent Flyve- sand. Favrfkov sandig med Moser. Skjod Sogn har alle SlagsJorderuden seedtLeer; deels bakket, deels jevnt. L. har god Eng, som kunde ind- rettes til Vanding, men det skeer ikke. Leeragtig. Jorderne ere side og jevne, de lide ikke af stadeligt Vand. Til Vandingsenge er der ikke Lejlighed. En lille Ind- ssepaaFavrskov Grund.I Vivild mange Kilder. Lyngaae og det Meste af Skjod Sogn mangler Band. Jngen Udtor- ringer har sun- det Sted. Her gives en- deel Brønde og Damme, som godtholdeVand. Vandet er ikke kjendeligen afta- get. Jngen Ud- torring er fleet. Tørt og sundt Clima. Torden- vejr plejer at drive uden om. Temmeligmildt Clima, da Sko- vene give Lye. Lyngaae har hver Lod paa eet Sted. Huusmænds- Lod- derne ere ved det ydersteMarkeskjel. I Vivild er 2 Lod- der til hver, in- gen Udflytning. I Skjod Sogn ere Lodderne paa 3 Steder. De renli- ge Gaarde og Tor- perne ligge godt. Parcellering var ønskelig. Jordlodderne ere her samlede paa eet Sted; nogle Gaar- de ere udflyttede. Jngen Parcelle- ring. Fæstehusene have ved Udskift- ningen faaetJord. Bedste Jord. Mldd. Sandig. 1. Byg eller Byg. Bog- Boghvede hvede. el. Brak- ning. 2. Rug, gjø- Rug. Rug,g. det. 3. Byg. Rug. Rug. 4. Havre, Havre, Bog- (Ærter). hvede. 5. Havre. Havre. Rug. 6- 10- Hvile. Hvile. Hvile. Paa Favrfkov Kobbeldrift. Hos Præsten (nu afdøde Herr Hyphoff) Vexeldrift. 7. Byg i Grønjord, som fæl- des om Esteraaret dg un- dertiden pløjes to Gange om Foraaret. 8. Rug, 9. Byg. 4. Havre. 5. Havre. 3 eller 4 Aars Hvile. Nogle bruge reen Brak, een Mand Bexeldrist. Intet ud- lagt til Græsland. Bruges afPræ- sten og af Degnen Jensen, men in- gen andre. Sommerstaldfod- ring bruges kun af een Mand. Man indvender, at det er for bekosteligt,at der maatte anskaf- fesnyeAvlsrcdska- ber. Desuden er det svære Hoverie til Hinder. Forp. Holle- sen paaFavrskov har merglet,ryd- det, opfyldt og jevnet med ftor Flid og Bekost- ning. Kalk og Mer- gel bruges ikkun sjeldent. Bed Rydninger kjo- resDyndoppaa Agrene, og ud- luftes i et Aar. Man bruger ikke at brænde Grønsværen. / Ikkun paa Favrskov bruges Stude. Ingen. Nogle Faa ha- ve bayleyskPlov og Exstirpator; men de forfølges med Spot af de andre. De sædvanlige. Nogle Skov- banker opdyrkes efterhaanden, men behandles flet. Forp. Hol- lesen har opdyr- ket et Tuekjær paa 50 Tønder Land. Jkkun lidt He- de, hvorpaa der grcesses Faar. Man bærer gjer- ne Omsorg for godt Sædekorn; menPengeman- gel hindrer fra at f,ae det. Maadelig. Provstie- og St. Hans - Rug er idesenereAar bleven noget ud- bredt. Hor er temmelig al- mindelig. Fo- derurter (undta- gen lidt Klever paa den bedste Jord) dyrkes ik- kun af enkelte Reformatorer, Jngen. Brand spores i Hvede. Rust er ikke mærket i Rug i de senere Aar. Forhen var den almindelig, undtagen paa Sandjorden. Rust og Brand spores underti- den. Frostluft ansees for Aar- sag dertil. Rug, naar Kjer- nerne ere brune. Byg, naar den be- gynder at svinde. Havre, naar de fle- ste Kjerner blive hvide. Boghvede, naar den seer ud som en spettet Hø- ne. Ærter, naar de nederste Bælge rasle, og Blom- sterne i Lopperne ere faldne. Reg- lerne overtrædes ofte. Meget ofte høster man halv-grønt. Lading, Sabuoe og Faarilp. Sand, Muld og blandet Leerjord med Underlag af Sand eller Leer. Grunden er siid og jevn. Den lider ikke af skadeligt Band. Nogle Kilder ogenSøe. Van- det var i de tørre Somre aftaget. Tørt og koldt. Udskiftningen er god. Jkke megen Ud- parcellering. \ 1. Byg. 2. RUg. 3. Byg» 4. Havre. 5. Havre. 3- 4 Aars Græs. Jntet udlagt til varigt Græs- land. Bønderne troe, at Køerne ej mal- ke godt derved. JntetudenMer- gel, hvor den ha- ves.Det ermeest Sandmergel. Jngen. De an- tages at være for langsomme. De sædvanli- ge engelste Plo- ve ere prøvede, men de kunne ik- ke bruges forme- delst de mange Stene. Jkke mange. Nogle Hedeplet, ter asbrændes og pløjes; deri saaes Rug og derpaa Havre. De give kunLidt. Til Dyrkningen bruges Heste og til Besætning Man bærer in- gen Omsorg for godt Sædekorn. Jngen. Rust og Brand paaRugen.Aar- sagen antages at være stærk Mor- gendug. Jngen Regler iagttages. Kornet hoftes grønt. > Hornqvæg. -