Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

3 Herred. Kornvarernes Besiaffenhcd. Producternes Afsætning. Markfred. 1 Hornqvceg-Avl. Hcsteavl. Faareavl. Havcdyrkning. Skov og Tsrveskjcer. Hnusflid. Udmærkede Agerdyrkere. Occonomiske Selskaber. Almeen-Velstand. Anbcfalelses- vcerdige Grene af Landbruget. Særegenheder til Advarsel el. Efterligning. 1 Hvad der vilde gavne Egnen. Anmærkninger. Bonden bryder sig ikke om at levere god Han- delsvare. Vanskelig, for- di Aarhuus og Randers ere komne tilbage. Markfreden af- flyes. Qvoeget cr den al- mindelige jydfke Mid- delart. En Gaard af 5 Tdr. Hartkorn har 11-12 Høveder, og til- lægger 2-3 Kalve- Nogle Steder i Snød Sogn har man Uge« faa meget paa 22 ^oe. Hartkorn. Bønderne ynde meest Malkekoer. Paa Favrskov har man kun de nødvendigeMal- kekeer, og holder ellers Stude. Slet. ' Den forfalder Aar for Aar. Fiinuldede Faar mangle. Man har en Blanding afcn- gelfke og jydske.De tøjres om Som- meren og gaae me- get ude om Vin- teren. En Gaard paa 5 Tdr. Hart- korn har 12 til 20 Stkr. Forsømmes; man dyrker ikkun Kaal og Kartofler. Dog har Lyngaae sorte Syltekirsebær. Skoven har før været stærk, men er nu næsten øde- lagt.Træe ogTørv fattes, især iLyng- aae. Ret god. Der væves for det Meste flet. Mæu- dene hugge omDa- gen; om Aftenen ere de ledige. Præsten. Forpagter Hol- :efen. Ingen. Salg afEjendomme finder ikke Sted, da det er Stamgods. Jn- gen arbejdsløse. Dag- lønnen er 8 ß« om Vin- teren og 12-16 ß. om Sommeren med Ko- sten. Jngen Bi-Næ- ringsveje. Da Tiderne ere 'aa ustadige, sy- nes det raadeligft at lægge Vind paa slereGrenepaaeen Vang. Aaen burde op- ryddcs og bruges til Engvanding. Skjød Bye bur- de udskiftes paa- ny eller udparcel- leres. Slet. Ukrudtet renses fra, saavidt mu- ligt, ved de al- mindelige Sol- de. Der er 3 Miil til den nærmeste Kjøbsted. Afsæt- ningen er slet, ogsaa er der li- det at sælge. Som i Lyngaae. Nogenledes god» 2tilg Hoveder pr.^de. Hartkorn. Malke øer foretrækkes. I Aftagende. JngenEfterspørg- sel. 16-20 Rbdlr. er den højestePriis for en god 4Aars Hest. ■ Blandet inden- landfk og engelst Race. 14-16 Stkr. (Lam iberegnede) paa en Gaard. Jn- genFaarefoldning. Stammen forbed- res. Haverne behand- les meget skjødes- loft. Ingen nye anlægges. Megen Skov til Frysenborg, men Bønderne saaeJn- tet deraf. Meget -liden Tørveffjær. Jngen Plantnin- ger. / Uldent og Lin- ned frembringes til eget Brug og til Folkeløn. Man sælger kun af Trang. Forskud til Materialier var at ønske. Ingen. Ejendommenes Priis er i Falden. Ikke man- ge arbejdsløse. Dag- lønnen cr 8-10 ß. Fol- keløn til en Karl 12-14 Rbdlr. og 12AlenLær- red, samt 4 Alen Vad- mel, til en Pige 7-8 Rbdlr., 8 Alen Lærred og 4 Alen Badmel. Den vegetabil- fke Production an- sees for at have Fortrinnet. Afden animalske ansees Hornqvægavlen for bedst. —— En bedre Dyrk- ningsmaade og Markfred. • 1 / • * - Slet. Man renser kun med almindeli- ge Solde, og u- fuldkomment. Afsætningen er vanskelig,daIn- gen vil betale. I Alminde- lighed har man ikke Markfred. Nogle opføre dog nyt Hegn og vedligeholde det gamle. Maadelig. Antallet er kun lidet, og-de gaae for l®n9e ude om Efteraar « I Aftagende for- medelst Forsøm- melse. Fiinuldede Faar udbrede sig meget, og Stammen for- bedres.IngenFaa- refoldning.De hol- des i Tøjre baade Nat og Dag. Man har blot Kaalhaver, som endog forsømmes. I Lading er ingen Skov, men Tørveffjær til eget Forbrug. I Sa- broe Sogn og i Qvottrup er der Skovlodder til hverGaard.Plant- ning finder ikke Sted. Maadelig. Ingen. Ejendommenes Priis er i Falden. Jngen Ar- bejdsløse. Lønnen er for enKarl 20-30 Nbd. aartig, for en Pige 12-20 Rbdlr. Jngen Binyringsveje. Den animalste Production ansees for atværefordeel- agtigst, isærHorn- qvægavl. AfKorn- arter foretrækkes Byg. ■