Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: I.H. Bredsdorff
År: 1827
Serie: tredje Stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 64
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Vester - Lisberg -
Sognekaldenes Navne. Jordbunden. Vandene. 2 liften. Udskiftning. Parcellering. Dyrkningsmaade. Sommer- Staldfodring. Gjsdnings, midler. Studes Brnc til Markarbejde. Agerdyrknings- Redsiaber. Udyrkede Jorder. Sædekornets Beskaffenhed. Sjeldnere Dædcarter. Sygdomme hos Kornet. Regler for Kor- nets Modenhed.
Grundftr og Spær- ring. Alleslags Grund. Vandet afgraves saavidt mucligt. Jngen Vandings- enge, ej heller Lej- lighed dertil, Kilder og Jnd- søer findes der in- gen af, naar und- tages nogle Kilder vedGrundfor Møl- le og vedHaralds- lund. Bandet er afta- get, hvortil Aar- sagen menes at væ- re tørre Somre og sneeløse Sintre. Vejrliget af vexlende. Iorben er udskiftet og især i Grundfør Sogn udparcelleret. Folke- mængden er forøget, menDyrkningsmaaden ikke forbedret, !♦ Byg, gjødet, Hør eller Bikker; hos Nogle halv Brak. 2. Rug. 3. Byg og Ærter, 4. Havre. 5. Havre, hos Nogle med Klever. 4-5 Aars Hvile. Reen Brak og Vexeldrift kun ved Haraldslund. Jn- gen Jord udlagt til Græs- land. Hindringer ere Bekostningen og Fornødenheden al holde flere Tjene- ftefolk. Ved Haraldslund har man forhen merglet, men det er aflagt, maaskec for Bekostningens Skyld. Boghvede saaes sammesteds, undertiden og ned- pløjet. Ingen Brænding af Grønsvær. Ingen. Ingen nye, und tagen Brakharven ved Haraldslund. De højryggede Agere ere til Hin- der for nye Red- skaber. Ingen. Lildeels sørge» man for godSaae sæd. Ingen. Rust var almin- delig i endeel Aar, Axets Hvidhed og Kjernens Haard- hed.
Evige og Vlsted. Som i Grundfsr. j Ingen Kilder el- ler Jndsser, Som i Grund- fsr. Megen Udparcelle- ring. Som i Grundfsr, Ligeledes. Jngen særegne. Jngen. Jngen nye Ager- dyrknings-Redfka- ber. Jngen. Soin i Grundfør. Ingen. Som i Grundfør. Ligeledes.
Saften og Folebpe. (Det sidste i Sabroe Herred), ) Deels muldsan- dig, Skorpen 4- 12 Lommer tyk. Underlaget Sand med store og smaae Stene, (som be» nyttes til Hegn); deels muldlcrig, Skorpen5-8Tom. tyk, Underlaget Leer og Smaaste- ne. Bakket Grund med jevn Skraa- ning. Det stade- lige Vand afledes godt. Jngen Søer, mangeKilder, som danne Bække. Afvexlendetsrt og fugtigt, men koldt. Udskiftningen er god; i Søsten ere flere end de Halve udflyttede, I de største Byer i Fole- bye Sogn ere ogsaa over 1 udflyttede; Hu- sene ere flyttede til Markeskjel. I Folebye Sogn er ingen Parcel- lering, men i Søsten Sogn ere over 20 Par- celler fra 2 til 5 Skpr. Htkorn. Folkemæng- den er forøget, men Dyrkningen flet. 1. Reen Brak, 2. Rug. Byg. 3. Byg. Rug. 4.2Erter. Byg. 5. Byg. Ærter. 6» Havre. Havre. 4-5 Aars Hvile med Kle- ver. Gjodningen deles sæd- vanlig til de 2 første Kjer- ve. Vexeldrift sættes ikke i Lærk formedelst Fattig- dom. Nogle Heste hol« des paa Stald. Dynd benyttes efter Udluftning. Ingen, De sædvanlige, dog lidt forbedre- de. Jngen. Mn søger at skaffe god Saae- sæd, deels ved at tagtde bedsteKjer- ner ved Kastnin- gen, deels vedKjøb eller Tusk. Ikkun lidt Vik- kehavre og Kar- tofler i Marken ; disse bruges kun til Menneskefø- de. Forhen var der Rust paa Rugen; mennuingenSyg- domme. Ingen bestemte Regler. Den kjen- des ved et Slags Jnstinct.