Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: I.H. Bredsdorff

År: 1827

Serie: tredje Stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 64

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
4 Vester - Lisberg - Sognekaldenes Navne. Jordbunden. Vandene. 2 liften. Udskiftning. Parcellering. Dyrkningsmaade. Sommer- Staldfodring. Gjsdnings, midler. Studes Brnc til Markarbejde. Agerdyrknings- Redsiaber. Udyrkede Jorder. Sædekornets Beskaffenhed. Sjeldnere Dædcarter. Sygdomme hos Kornet. Regler for Kor- nets Modenhed. Grundftr og Spær- ring. Alleslags Grund. Vandet afgraves saavidt mucligt. Jngen Vandings- enge, ej heller Lej- lighed dertil, Kilder og Jnd- søer findes der in- gen af, naar und- tages nogle Kilder vedGrundfor Møl- le og vedHaralds- lund. Bandet er afta- get, hvortil Aar- sagen menes at væ- re tørre Somre og sneeløse Sintre. Vejrliget af vexlende. Iorben er udskiftet og især i Grundfør Sogn udparcelleret. Folke- mængden er forøget, menDyrkningsmaaden ikke forbedret, !♦ Byg, gjødet, Hør eller Bikker; hos Nogle halv Brak. 2. Rug. 3. Byg og Ærter, 4. Havre. 5. Havre, hos Nogle med Klever. 4-5 Aars Hvile. Reen Brak og Vexeldrift kun ved Haraldslund. Jn- gen Jord udlagt til Græs- land. Hindringer ere Bekostningen og Fornødenheden al holde flere Tjene- ftefolk. Ved Haraldslund har man forhen merglet, men det er aflagt, maaskec for Bekostningens Skyld. Boghvede saaes sammesteds, undertiden og ned- pløjet. Ingen Brænding af Grønsvær. Ingen. Ingen nye, und tagen Brakharven ved Haraldslund. De højryggede Agere ere til Hin- der for nye Red- skaber. Ingen. Lildeels sørge» man for godSaae sæd. Ingen. Rust var almin- delig i endeel Aar, Axets Hvidhed og Kjernens Haard- hed. Evige og Vlsted. Som i Grundfsr. j Ingen Kilder el- ler Jndsser, Som i Grund- fsr. Megen Udparcelle- ring. Som i Grundfsr, Ligeledes. Jngen særegne. Jngen. Jngen nye Ager- dyrknings-Redfka- ber. Jngen. Soin i Grundfør. Ingen. Som i Grundfør. Ligeledes. Saften og Folebpe. (Det sidste i Sabroe Herred), ) Deels muldsan- dig, Skorpen 4- 12 Lommer tyk. Underlaget Sand med store og smaae Stene, (som be» nyttes til Hegn); deels muldlcrig, Skorpen5-8Tom. tyk, Underlaget Leer og Smaaste- ne. Bakket Grund med jevn Skraa- ning. Det stade- lige Vand afledes godt. Jngen Søer, mangeKilder, som danne Bække. Afvexlendetsrt og fugtigt, men koldt. Udskiftningen er god; i Søsten ere flere end de Halve udflyttede, I de største Byer i Fole- bye Sogn ere ogsaa over 1 udflyttede; Hu- sene ere flyttede til Markeskjel. I Folebye Sogn er ingen Parcel- lering, men i Søsten Sogn ere over 20 Par- celler fra 2 til 5 Skpr. Htkorn. Folkemæng- den er forøget, men Dyrkningen flet. 1. Reen Brak, 2. Rug. Byg. 3. Byg. Rug. 4.2Erter. Byg. 5. Byg. Ærter. 6» Havre. Havre. 4-5 Aars Hvile med Kle- ver. Gjodningen deles sæd- vanlig til de 2 første Kjer- ve. Vexeldrift sættes ikke i Lærk formedelst Fattig- dom. Nogle Heste hol« des paa Stald. Dynd benyttes efter Udluftning. Ingen, De sædvanlige, dog lidt forbedre- de. Jngen. Mn søger at skaffe god Saae- sæd, deels ved at tagtde bedsteKjer- ner ved Kastnin- gen, deels vedKjøb eller Tusk. Ikkun lidt Vik- kehavre og Kar- tofler i Marken ; disse bruges kun til Menneskefø- de. Forhen var der Rust paa Rugen; mennuingenSyg- domme. Ingen bestemte Regler. Den kjen- des ved et Slags Jnstinct.