Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Kornvarernes Beskaffenhed. Prodnctcrnes Afsætning. ! Markfred. Hornqveeg-Avl. Hesteavl. .t,.! ; - Faareavl. Havcdyrknittg. Skov øg Torveftjeer. Hnusflid. Udmærkede Agerdyrkere. Occonomiste Selskaber. AtmeelU Velstand. Anbefalclses- værdige Grene afLandbrngct. Særegenheder til Advarsel el. Efterligning. ! Hvad der vilde gavne Egnen. Anmærkninger. Ret god. Paa Haraldslund er en Rensemaffi- ne. Ellers bruges de sædvanlige Sol- de. Ingen Hinder for Afsætningen, uden de lave Priser. Markfred savnes. Kun Haverne og nogle Tofter ere indhegnede. God. Der holdes for» holdsmæssig man- ge Creaturer. Fe- deqvæg og Malke- køer give afvexlen- de størst Fordeel. I Tiltagende. Fordelen er nu ringe. God Faareavl, men afindenlandfk Stamme. Jngen Foldning eller Staldforing. Kun Een i Grund- før har Haveurter til Salg. Ellers ere Haverne smaae og utilstrækkelige. Til Haraldslund er Skov, som fredes. Bed Præstegaarden og nog- le andre Steder er der vel Skov, men den er flet. Jngen nye Anlæg. Torvefljæren er util- strækkelig. Ret god, med Ul- dent og Linned, og- saa til Salg. HaraldSlunds Ejer, Rastrup, bruger Brak og planmæssig Ind« deling. Jngen. Ejendommene ere i Falden. Nogle Arbejdsløse, især af dem, hvis Jord er solgt. Ingen Binæringsveje. * - Ligeledes. Ligeledes. Ligeledes. Ligeledes. Ligeledes. Ligeledes. Utilstrækkelig til eget Forbrug. I Trige Sogn er en- deel Skov, som tilhø- rer Proprietairer, iOl- sted ingen. Jngen nye Anlæg. J Trige Sogn er overflødig Tørve- skjær, i Disked Sogn ingen. Som i Grundfsr, > >» Stigen, Som i Grundfsr. * Kornvarerne ere fra Agrene temme- lig gode; de for- adlcs ikke. Afsætningen er beqvem tit Aar- huus. Markfred holdes ikke almindeligt.J Søsten er endeel gode Hegn, og de fortsættes. JFole- bye er nogle Jord- volde med levende Hegn. En Gaard pgg 4 Tdr. Hartkorn eller 40 Tdr. Land har 8 til lO Køer, Qvæget er ikke' stort, fordi man har for smaae Ty- re , dog ret godt. Malkeqvæg fore- trækkes. En Gaard har 4-6 Bester; der tillægges 1ä2 Føl. Hesteavlen kan ik« ke siges at aftage i Henseende til Tal- let, men vel i Hen- seende til Godhe- den. En Gaard har 12-14 Faar. Faa- reavlen er forbed- ret, deels ved Græsningen,deels vedBlanding.Fol- ding eller Staldfo- ring er ikke brugt. Haver paa 1 til 1 Skp. Land, hvori Kaal, lidt Urter ogKartofler. Kun faa og gamle Frugttræer. I Folebye Sogn er Skov, hvor Gavntræe kan faaes for Betaling. Jngen nyeAnlæg. Tør- vestiær, endog lidt til Salg. God, med Uldent og Linned. Priser- ne paa disse Artik» ler ere faldne. Ingen. Ejendommenes Priis er i Falden. En Gaard, som har kostet5000Rd. Courant, sælges nu for 2000 Rbd. Sedler eller min- dre. Jngen ArbejdS» løse. Om Somme- ren er Daglønnen 16 ß. ogKosten,om Vinteren 8ß. Uvist. Foder- og Han- delsvæxter anta- ges for det bed- ste. Huusmændencs Ugedage hindre Forbedringen af deres Jorder. - , i. . ■ ■. i .h • ■ ■. ... •- .■