Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

6 Hasle- Sognekaldenes Navne. Iordbnndcn. Vandene. Luften. Udskiftning. Parcellering. Dyrkningstnaade. Sommer- Staldfodring. Glødnings, midler. Studes Brug til Markarbejde. Agerdyrknings Redskaber. Udyrkede Jorder. Sædekornets Beskaffenhed. Sjeldnere Seedearter. Sygdomme hos Kornet. Regler for Kor- nets Modenhed. Aarslev og Tiilst. -^aole, Skejbye og Lisberg. (Det sidste i Bester-Lisberg Herred). i I det Hele taget god. I AarslevSogn: 1)Muld med Leer-Underlag, 2) Muld med Sand, Gruus og Qvæg; Jor- derne ere mere side end høje; Skadeligt Vand afledes; En- gene vandes af sig selv.J Tiilst Sogn ere Jorderne mere let- te, bakkede og høje; Under- laget Gruus og Sand. Brend- strup Grund er siid. Gjeding har gode Enge, Brendstrup ret gode, Tiilst maadelige. Vandingsenge kunne kun an- lægges i det Smaae. I Hasle og Skejbye Sog- ne ere Iorderne for det Meste muldede med Leer under, eller muldede med Sand iblandt. Grunden høj og lidt bakket. Jkke skadeligt Band. I Lis- berg Sogn er mange Slags Jord, fra den sandede til den leermuldedc. Det skadelige Vand afledes. Gode Kilder i Aarslev Sogn, men ikke i Tiilst. Brabrand og Gjeding Søe. Jngen Søe er udtørrct. Nogle Kilder; ingen Søer. I Aarslev er Luften mildere end i Tiilst; thi Sneen gaaer hurtigere bort. Afvexlende tør og fugtig. Udskiftningen er ret god og har havt gode Virkninger. Udparcellering fin- der ikke Sted end- nu. I Lisberg Sogn havedeflesteGaar- de Jorderne paa 2 Steder. Udparcel» leringen er ubety- delig. Den halve Jord besaaes med de almindelige Korn- sorter: Rug, Byg, Havre, Ærter. Hør og Hamp saaes til eget Forbrug. Ingen Brak og Vexel- drift. Jngen betydelig Deel er udlagt til varigt Græs- land, I Hasle og Skejbye 4-5 Aars Drift og4Aars Hvile. I Lisberg: 2. Byg. 3. Rug eller Hvede. 4. Byg. 5. Ærter. 6. Byg. 7. Havre med Klever. 6Aars Hvile. Nogle brak- ke omtrent 1 Lde, Land. Ingen. Ingen. Paa Vestereng bruges Mergel. Ingen. Jngen. s Jngen. De sædvanlige. Den alminde- lige jydfke Plov, som er lettere end den sjclland« ske. Harver med 8 Bulle og i hver 4 til Z Ierntæn- der. Ingen. : ■' Ingen. Nu noget bedre end forhen. De driftige Landmænd sørge for god Saae- læd. Jngen. Hor, Hvede, to- radet Byg. Lidt Naps. Kartof- felavlen udbre- der sig temme- lig. Ide senere Aar in- gen Rust; derimod undertiden Brand. Aarsagen menes at være, at Saaesæ- den tages af maa- delig vejret Korn. J3 Aar harBrand været forekommet ved overgjemtHve- de til Sædekorn. Rust formodes at komme af stærkt SoelskinesterNat- tefrost. Sygdomme spo- res af og til. De formodes at være smittende. Brand har man villet ud- lede af umodent Sædekorn og Rust af Berberisser. Rug, naar Kjer- nerne begynde at blive haarde; Byg, naar det staaer i røde Rader; Hav- re, naar den er guulagtig. Rug, naar Kor- nene falde af i en Hat; Byg, naar det er i røde Ra- der; maaskee be- dre, naar de fleste Knæe ere gule. Vejlbyc. Blandet. Grunden høj og noget bakket. Jngen Sse. Noget fugtigt. - 1 ■1,111• Som i Hasle og Skejbye. Jngen. Jngen. Jngen. De sædvanlige. Ingen. De, som have Evne dertil, sø- ge at skaffe sig tzodt Sædekorn fra fremmede Egne. Som i Hasle. Rust paa de se- nere Aar sjeldnere. Som Aarsag til den angives Ber- berisser. Hveden har ofte Brand. Rug, Hatteprø- ven; Byg, naar det aldeles staaer i> Rødkjerne. Aabye. Muldet med Leer under, muldet med Sand iblandt, el- ler leret, tildeels siid. Den lider noget af Vand. Ingen Seer. Noget fugtigt. Meget god Ud> skiftning, 8 Steder udflyttede, hvoraf spores gode Føl- ger. 4-5 Aars Drift, 4 Aars Hvile. Brakning bruges as Nogle. Jngen. Ingen. Ingen. De sædvanlige. Ingen. Som i Vejlbye. Ligeledes. Ligeledes. Ligeledes, Brabrand og Lasted. Meget forskjellig, fra det Lerede til det Sandige, dog meest muldet med Leer»Un- derlag. Deels høj, deels siid. Det skadelige Vand er tildeels afledt. Negle haveLejlighed til at vande Enge. EenSøeognog' le Kilder. Kun i True Bye er Vandet aftaget, hvortilAarsagen søges i Vejrli- get, samt i Sko- venes Aftagelse. Intet udtsrret. Vejrliget afvex- lende. I Brabrand er ud- skiftningen maade- lig.Her er stærkud- parcellering, som har forøget Folke- mængden, men ik- ke forbedret Dyrk- ningen. I True, Gjellerup yg Ka- sted er Udfkiftnin» gen bedre og Par- celleringen mindre. 1. Byg, lidt Havre, gjodet. 2- Rug, gjød. Rug, gjødet. Z. Byg. Byg. 4. Havre. Ærter. 5. Havre med Byg. Klever. 6. Havre. Paa 2 Herregaarde reen Brak. Præstegaarden har begyndt paa Bereldrift. In- tet udlagt til Græsland, PaaHcrregaar- bene halv Staldfo- dring, i Præste- gaarden heel med Heste, halv med Qvæg. Indvendinger: For mangeFolk be- høves; den hele Staldfodring troes atværefkadeligfor Koerne. Dynd bruges til Bygland, men udluftes ikke læn- ge nok, Mergel bruges af Faa. Præsten har for- søgt at brænde Grønsværen, menudenNytte. Jngen. Bøn« derne have For« dom derimod. 1 t Iernharver. Engelfle Plo- ve paa Kjærby» gaard. Ingen. Enkelte skaffe sig godt Sæde« korn, men de fle- ste ikke. Nogle have Nik- ker, de slesteKlø- ver. Hør, lidt Hamp. Paa Kjærbycgaard Raps (uden Held) ogHumle. Nu sjeldnere end forhen. Kold Taa- ge med stille Vejr antages at være Aarsag til Rust. Rug, naar nog- le Kjerner falde af i en Hat (maafkee for sildigt); Byg, naar det er i rø- de Rader; Hav- re , naar Straaet guulner. Bønder- ne bryde sig ikke meget derom. ■