Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

8 F r a m l e v - Sognekaldenes Navne. Jordbunden. Vandene. Luften. -Udskiftning. Parcellering. Dyrkningsmaade. Sommer- Staldfodring. Gjodnings, midler. Studes Brug til Markarbejde. Agerdyrknings- Rcdskaber. Udyrkede Jorder. Sædekornets Beskaffenhed. Sjeldnere Sæbeurter. Sygdomme hos Kornet. Regler for Kor- nets Modenhed. Skivbolm og Skov- byr. Sandig med Muld, underlag, deels Leer, deels fast Al. Jevn O? Mrnge Kilder. Engene ftode til en Søe. Stærk Afta- Clima tørt og ved Sko- ven luunt. Udskiftningen flet; meestTriangler. ? udflyttede. Næsten I Muld. I Sand. 1.6radetByg. Boghvede. 2. Rug. Rug, gjsd. Er brugt, men igjen aflagt. Man anfører som Mergel anvendt med Fordeel ved Christi- nedal, ellers ikkun Jngen. Man bruger dansk Plov, og deels Iernharver, deels Flere Hundrede Tønder LandHede. Liden Fordeel ved Forhen skaffe- de man sig, godt Sædekorn, nu Roch paa Chri- ftinedal dyrker Raps. Siderisk Ofte Rust paa Ru- gen, dog nu sjeld- ncre. Aarsager: Rug: Hatteprø- ven. Byg: nogle Dage efter at det Sjelle, Skj^rring og Laaebye. (Det sidste i Gjern Herred, Skanderborg ’Kmt)« verflade. Gode Enge, som kunde vandes. For- søgt dermed ved Chri- stinedal. gelse af Vandet; dog ingen Moser udterrede eller Skove forhuggede. Blæst synes at væ- re Aarsagen. ingenParcellering. Folkemængden lidt formerer. 3. Byg?- 4. Havre. 5. (Havre). Tildeels Klever i 5 Aar. Grund, at Foder- urternes Vært er for liden. smaae Forsøg. 2(f kunstige Gjodnings- midler er kun Dynd brugt. Lyng afhræn- des tildeels, enten for at dyrke Jorden eller for at erholde flint Græs. halv Træe, halv Jern. Engelske Plove ere vanfkeli- geatfaae.TilHyp- ning bruges den al- mindelige Plov. Opdyrkningen, da Grunden er slet og forlangtfraliggen- de. Sæden ødelæg- ges afVildt. Fol- kctallet er for rin- ge ; dog skee nogle Opdyrkninger. ikke. Boghvede dyr- kes ogsaa. Berberisser, naar de ere i Nærheden; Damp fra Moser. Brand ofte i Byg, sjelden i Hvede. har været i røde Rader. Havre: naar de øverfte Kjærner ere gule. Deels muldsandig, deels muldleret. Tem- melig jevne. Næsten al- levegne skadeligt Band, især i Skjørring, Irgen Indsøer, ej heller betydelige Kilder. Kolde Vesten- vinde herste. Fra 1823 as har man ikke savner Regn. Udskiftningen slet. Præstegaarden har f. Ex. sin Jord paa 10 Steder. Fra 4 Selvejergaarde er der fleet Udparcel- lering. Den ønskes forøget. Jndniarken. Udmarken. 1. Byg, gjodet. Brak eller Boghvede. 2. Rug,gjødet, Rug. 3. Byg. Byg. 4. Havre. Havre. 5. (Havre). Havre. 4-5 Aars Hvile, Ingen. Paa Wedelslund brugt Mergel, og skal bruges endnu mere herefter. Paa en Gaard i Skjørring er begyndt at mergles med megen Kraft. Mergelen opgraves paa Stedet. Jngen. De gamle. Den danske Plov træk- kes üf tv Heste. Endeel Hedejor- der. Noget Lidet optages til Dyrk- ning. Lyngen af- brændcs. Jorden ligger brækket et Aarstid, derpaa saaes Rug; saa den almindelige Sæd- Man søger at faae god Rug. Med Byg og Havre er man mece ligegyldig. Ingen, uden Raps paa We- delslund. Ingen. Naar Knæene paa Straaet ere gule. /Rug: Hatteprs- ven. Byg: efter de røde Rader, naar det begyn- der at svinde. S to ren Ug, S tj cer og <§alten. Forfljellig. To Søer. Man- ge Kilder. Vand- mangel har der kun været eet Aar. Tort og sundt. Luunt formedelst Skovene. Udskiftningen i Storering antage- lig, i Stjær og Galten flet. Par- cellering alminde- lig: har forringet Qvægavlen. God Jord. SandigJord. 1. Byg, gjød. Boghvede el. Hør, ug. 2. Rug, gjød. Rug, gjød. 3. Byg. Byg. 4. Ærter. Havre. 5. Havre. Havre. Kartoffelavl tiltager. Præ- sten har et Slags Bexeldrist. Jntet Græsland. Nogle faa bruge halv, ingen heel Staldfodring uden Præsten. Nogle Faa bruge Mergel. Jngen. De an- sees foc at være for langsomme, De sædvanlige. Jernløb paa Plo- vene. Præsten har Exstirpator, eng. Plove, Brakharve. følge. I Stjær og Gal- ten noget Skov- land, som opdyr- kes og gjødes lidt, og derpaa lægges ud til Græs. Man har el- lers serget for at faae godt S«de- korn, men nu hindrer Penge- mangelen det. Hør dyrkes as hver Bonde. Niels Christen- sen har udbredt enbedreBehand« ling. Hampeavl utilstrækkelig. Foderurter dyr- kes lidt. Brand i Hvede har i de 12 sidste Aar ikke viist sig i Præstegaarden. Rugen har havt Rust.Aarsagen an- tages at være Nat- tefrost og Dampe. Havre: Kjær- / nerne ikke heel \ gule. Boghvede: \ som en spraglet tHøne. Ærter: I de øverste BIvm- 1 sker falde af, de i nederste Bæller \ rasle. Reglerne følges ikke altid. Bontm og Hyngbye. (Det sidste i Hasle Herred). Harlev og Fuamlev. I Borum Sogn blan- det. Det Lavere lider af Band, som i senere Aar er begyndt at ud- graves. JLyngbyeSognjevn. Leerblandet Muld, In- gen Lejlighed til Van- ding. Harlev muldleret, Underlaget Leer. Til- lige en Sandlod; der Underlaget Sand. En- gene kunde vandes, men det skeer ikke. Framlev leerblandet Muld med Underlag af Leer og Mergel. Bed Lading noget lettere, dog godt. Jagen Kilderog Søer. Vandet er aftaget stærkt i de tørre Somre. Ingen betydeli- ge Kilder. Een Søe, Der er Van- det aftaget, deels forniedelft tørre Somre, deels for- medelst Udgrav- ning. Om Somme- ren tørt. Reg- nen drages da hen til de me- re vandigeEg- ne. De store Sko- ve give Læe for Nordveftvin- dene. Klima- teter tørf, da Tordenbyger- ne meest drive udenom. Udskiftn. i Bo» rum flet; i Lyng« bye bedre. Jngen Parcelle« ring. RetgodUdfkift- ning, dog ingen Udflytning. Par- celleringen har for- meret Folketallet, men ikke forbedret Agerdyrkningen, ikke heller skadet. 5 til 6 Aars Hvile og 4 til 5 Aars Drift. 1. Byg. 2. Rug. 3. Byg- 4. Havre. 5. Havre. Lidt begyndt medBrakning. Bexeldnft ansees for for- dærvelig i Tidens Længde. 5 til 6 Aars Drist, 4 til 5 Aars Hvile. Brak anvendes lidet. Tid- lig Fælden tager til. Bexel- drift holdcö for ufordeelag- tig. Kirkesanger Schou og Præsten have forsøgtStald- fodring, men opgi- vet den igjen, fordi Vikkehavre m. m. forsildig komme til Grøde. Kun Een stald- fodrer med Grønt. Heste holdes inde paa Høe til St. Hansdag. Mergel haves. Prce- sten og Kirkesangeren have brugt den, med Held paa siid Iord, men snarere til Ska- de paa Sandjorden i de tørre Aaringer. Mergel ansees for skadelig, uden paa kolde Jorder. Dynd afGadekjær ogGrøn- svær af Tørvemoser føres undertiden paa Jorden til Byg. Den ligger enTidlang paa Jorden, for at raadne inden den nedpløjes, Jngen. De ansees for atvære for lang- somme. Maadelige. Harverne især for lette. Kun Præsten har en Svingplov. Man har brugt Jernplove, men maattet aflægge dem formedelst de høje Priser. Ret gode. De engelske Plove ere for dyre og de lihe ved Stenene, De andre Redska« her ere for dyre. Ingen. Kun nogle faa. Man soger at saae rcent Sæde- korn; men Pen- ge mangle. Z Almindelig- hed skaffes god Nugsra fremme- de Egne, ogsaa -"ijlierug. ' hygget er ikke frit for Agerkaal og Havre. Ingen. Hor, Hamp, Kartofler og Bønner. Det Første dyrkes af Alle, dog funtil eget Brug. Hvede har væ- ret fuld af Brand, uden at Kalkning eller reent Sæde- korn har hjulpet. Rugen har i 2 Aar været fri for Rust. Aarsagen til Ru- sten antages at væ- re Nattefrost. Jngen Rust og Brand i de senere Aar. At Berberis- ser skade Rugen, veed Præsten af Erfaring. Brand forebygges ved god Saachvede og ved Kalkning. ' Bygget høstes meget for tidligt. Rug: naar den er haard. Bygr naar den er i røde Nader. Man af- hugger ofte for tid- lig. *