Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Herred. 9 Kornvarerncs Bcflaffenhed. Producternes Afsoetning. Markfrcd. Hornqv«g-Avl. Hesteavl. Faarcavl. Havcdyrkning. Skov og Torveskjær. Huusflid. Udmærkede Agerdyrkere. Occonomisic Selsiaber. Almecn/Velstand. Anbefalclses- værdige Grene af Landbruget. Særegenheder til Advarsel cl. Efterligning. Hvad der vilde gavne Egnen. 2lttlnærk- ninger. Meget urene Va- rer. Provstie- og St. HansRug er meest ureen. I Bygget erderHavre,iHav- ren Klinte, i Ær- terneVikker. Meest bruges Haandsol- de. Rensemafkiner- tie ufuldkomne. Jkke vanffelig, naar kun Priser- ne ikke vare saa lave. Markfred af- skyes. Optag- ningspengene synes for hsje. Jmod Hegn ind- vendes, at me- gen Jord spildes derved, og at Leddernes Figur er ubeqvem. Forringes, fordi man maa sælge forat clare- re Skatterne. Qvægav- God. Forbedres endnu mere ved Vædre af god Race. Maadelig. Kartofler og Koal dyrkes. Unge Æb- letræer anskaffes. Havernes Størrel- se— 2 Skpr. Land, Skov paa Grev- fkaberne. Nyt Skovanlæg paaChristinedaler mislykket. Jngen Tsrve- skjær. I ringe Frem- gang. Fruentim« nierne ere flittige, men det betaler sig ikke. Forpagter Roch paa Christine- dal. Han bruger Kobbeldrift, ik- ke Vexeldrift, a Mangel paa Ar- bejdere. Niels Remmer i Terp, som un- derstøttesafSel- Ingen. Ejendommene i kngenPriis, formedelst Pengemangel, Korns og Creaturers ringe Priis og Skatterne. Jngeil Arbejdsløse. Løn tit en Karl 16-20 gm., en Pige 12-14 Rbd., desuden Naturalpræ- stativner. Dagleje 16-20 ß. om Sommeren, 10-12 ß. om Vinteren, og Koften. Lidt Tvivlsomt; dog synes Qvægavl at maatte have Fer- trinnet. ■K Rug god, Byg ret godt, Havre Laasbyerne sæl- ge næsten Jntet, Jngen Mark- fred. Kun ved Qvægetsmaat, forme- delst det usunde Skov- Græs. I Sjelle 6 til? Køer paa4Tdr.Hkorm I Skjøcring og Laasv. 1 »2 flere. Jngen Feo- ning uden paa Kolbye- gaard. Malkekøer an- sees sordeelagtigst. Kalve tillægges aarug. Qvæget af Middel- størrelse. Paa 3-4 Tdr. l«gges til JJJhø eller hvert Aar. Det synes ikke at give land Fordeel. ^tillægges, men paa flette For- dre og uden Om- Faarene i Sjel- Bønderne have ik- Til Laasbye hø- Mandfolkene be- skabet. Grev Frys paa Ingen. Træfkoemagerie. Landejendommene falde. Hornqvæg-Avl Tjenefkefolke- / rnaadelig. Kornet renses slet, fordi Kjøbmændene ikke bryde sig derom. Ingen Maskiner. Maadelkg. Det Sletteske sælges. da Aarhuus er for langt borte, og Skanderborg Jntetkjøber. De Ovrige sælge i Aarhuus. Kun de lave Priser skade Af- Herregaardene Kolbyegaard og Wedelslundved- ligeholdes og sættes Hegn. Præsten har heg- net. De Lwrige leogSkjørringret gode, i Laasbye smaae. De faae ik- ke vedborlig Pleje. En Bonde holder omtrent 20. De ere ude om Vinteren. God Race af jyd- ke ret Lyst til Ha- vevæsenet. Dog er her nogle Haver, hvoraf der sælges Æbler. Bed Ers- holt i Laasb. Sogn en god Æblehave. Noget forbedret. rer megen Skov, men den er forhug- get. Bed Wedels- lund en temmelig Strækning Skov, menafungeTræer. Jngen Plantnin- ger. Nogen Skov. In- stille Intet i Hu- set. Fruentimmer- ne gjøre Lærred til Salg og til at løn- ne Tjenestefolkene med. Roesværdig, især Wedelslund; men han hindres ved den uforan- derlige Hoverie- Forening. Jngen. Ingen Arbejdsløse. Løn: en Karl 12-20 Rbd-, en Pi- ge 6-8 Rbd., desuden Natu- ralpræstationer. En Potte- mager, som kun sysselsæt- ter Een foruden sig selv. Ejendommene falde. In- synes meest at bur- de anbefales. For Sikkerheds ne hendrive efter Hovene - Arbej- det Tiden med Lystighed. Bøndernes man- geSammenkom- ster forvolde Ue- nighed o. m. Ny Udskiftning i Stjær og Galten. Jndfkrænkning af Bøndernes Sam- menkomster. ■ sætningen. erkjende Nytten, men gjore det mestenveels ikke. J Stjær og Gal- ten skeer det flet ikke, formedelst densletteudflift- ning. Hartkorn 10-11 Hove- der. Aarlig tillægges et Par Kalve. Malkekøer almindeligst. Hvadder er sordeelagtigst, vides ikke. ske Faar. Til 3 a 4 Tdr. Hartkorn 16- 18 Stkr. Jngen Staldfodring eller Foldning. Kaal, Kartofler (ogsaa i Marken), Løg,Persille,Kum- men rc. Nogle Humlehaver. gen nye Skovan- lceg. Galten Sogn har overflødig TørvtilegetBrug. Nogle plante paa deres Hegn; ingen sluttede Pl. med Hør. Væver- ne ereslette. A«n- dcne fpinde Hamp tilReeb. gen Arbejdsløse. Daglejen er | Skp. Korns Bærdie foruden Koften. Her findes Tcæskoemænd og Pottema- gere; disse arbejde endog til Afsætning, Skyld synes det bedst at læggeBind paa begge Dele, > Slet, Man ren- ser med Sold og ; eller 2 af Pri- sen betales strap, Ingen Mark- fred. Kun sjel- Ret god. Een Koe paa 3-4 Tdt. A-.?s^tagende. Esagen tildeels mi-?!' SivetPræ- 0, A Hingster r?Ers^^rva- bethifmaae' Bsn- L nødes til at ^bedsteHe- Forbedret ved Forsømt. Man Der er Skove i God. Ingen. Ejendommene falde be- Heste-og Ovæg- < tørrer efter Bag- ning. Præstens Rensemafline ers- Lelagtoed Udlaan. det Svrige hen- staaertilTermi- nen, og da be- stemmer Kjob- manden hvad han vil betale. den rejses nyt Hegn. Præste- gaardensJorder ere indhegnede. Land. Kjøb af Faar af den spanske Race. Jngen Faarefold- ning og Staldfodr ring. dyrker kun Aaal og Kartofler. Omegnen, hvoraf for Betaling faaes Træe. Tørvefkjær tilHuusbehov. Jn- gen Plantning. Qvinderne spinde til Salg. Mænde- ne spinde Reeb af Hamp. - ■■ standig. Huusmænd og Tje- nestefolk ere de lykkeligste, fordi de ikke give Skatter. avl synes bedst at svare til Provind- sensNaturogJnd- byggernes Anlæg. Darerne ere go- de;menKjsbman- den seer ikke der- paa, Afsætningen temmelig let. Ævret opgives., Hvo, font holder over Markfrcd, hades. Kun Tof- ter ere indheg- nede. God. Nogle foretrække Mal- kekoer, som det Sikkre- fte; nogle Fedeqvæg, som det meeftJndbrin- gende. Net god. Faarene faa, men store« De holdes i Tøjr. Om Efter- aaret vogte Hyr- der dem i Flokke. Omtrent som i Storering. Nogle have anlagt gode! Haver. Skov og Torv tilHuusbehov. Jn-, gen Plantning. Fruentimmernes god, Mandfolkenes flet. RnudRnud- sen i Taastrup. Ingrn. Ejendommene falde. Jk- ke mange Arbejdsløse. Løn: en Karl 16-20 Rbd., 6 Al. Vadmel, 12 Al. Lærred, Frihed fra Offer rc. En Pi- ge 8-10 Rbd., 12 Al. Lær- red, £ Skp, Hørsæd, et Faar græsset og fodret eller no- gen Uld, Frihed for Offer. Jngen Binæringsveje, Den vegetabilske Production synes at fortjene For- trinnet, især Byg. Af den animalske særHeste ogQvæg Fortrin: He- stes ogUngqvægs Staldfodring, Bygjorders go- de Harvning, QvægsogHestes Opdræt. Fejl: deman- geHalmeafIor» den. EtOplag afgo- de Avlsredffaber i Aarhuus, hvor Bønderne kunde læreatkjendedem. »