Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Sognekaldenes Navne. Jordbunden. Vandene. Luften. Udskiftning. Parcellering. Dyrkningsmaade. Sommer- Staldfodring. Gjsdnmgs, midler. Studes Brug til Markarbejde. Agerdyrknings- Redsiaber. Udyrkede Jorder. Sædekornets Besiaffenhed. Sjeldnere Seedcarter. Sygdomme hos Kornet. Regler for Kor- nets Modenhed. Ormslev og Roldr. Meest leretJordsmon; Underlaget forskjelligt: fast Leer, Qvæg-Leer, Sand. Jorderne meest jevne. Engene lide af Vand, fordi Brabrand Søeer tilgroetfraCoN- stantinsborg til Bc«' brand. Kun eet eneste Kildevæld; ingen Søer. Vandman- gel næsten hver Sommer og i va- rig Frost; Aarsa- gen tildeels, at Dammene ikke ere oprendsede. Orms- lev-Mose kan ikke udtsrres. Luften sund. I Ormslev ha- ve Bønderne deres Jorder paa 3 Ste- der, i Koldt meest paa 2, da de ingen Eng har, undta- gen t Stautrup Bye. Udparcelle- ringen, som dreves stcrrkt i Krigens Tid, har bevirket Fattigdom og Fpl- ke-Formerelse, 1. Gjødnings-Byg. 2. Rug (lidt Hvede eller Ærter). 3. Byg. 4. Havre. En enkelt Mand har Brak. Ingen Bexeldrift. Kun paa Constantinsborg og hos Cancellieraad Mohr Kar- toffelavl i det Store. Jn- gen Iord udlagt til varig Græsning. Jngen. Kun nog- le Heste holdes in- de til Høehssten. Man tilftaaer Staldfodringens Nytte, men kan ik- ke overkomme den, Ingen kunstige Gjødningsmidler brugte. Nogle ha- ve prøvet at merg» le lidet; men det er dem for meget Arbejde. Jngen Brænding af Grønsvær. Finder ikkeSted. De sædvanlige. Niels Pedersen i Stautrup Skov gjør selv et Slags Svingplove af en egen Jndretning. Paa Constantins- borg enHyppeplov og en Kastemafki- ne. Ingen, De Fleste hen- te Rug fra Søn- der-Herred. Se- nere havedeskaf- set sig Provftie- og St. Hans- Rug. De øvrige Kornarter saaes urene. Raps er saaet med Held paa Constantins- borg. Rust bemærkes af og til. Berbe- risser kunne ikke^ være Aarsagen, da her kun er et Par Buste. Rug: naar Straaet er guult, Kjerner- ne brune, og Hatte- prøven. Byg: naarKjernen har mistet sin Rødme og Vippen bøjer sig mod Straaet. Havre: naar i af Kjernerne ere gule. Vibye og Tiset. Vibye har Sand Leermuld, Tiset m^e lerig Jordbund, un- derlaget deels Sand, deels Leer. Mere jevnt end bakket. Intet ska- deligt Vand. Ingen Vandingsenge. I Vibye Sogn ere nogle Kilder. I Tiset Sogn er Soelbjerg Søe, hvori Vandmassen synes uforandret. Som almin- delig paaJyl- landsAstkyst/ Bønderne have deres Jord paa eet eller to Steder. Megen Parcelle- ring, hvoraf følger Fattigdom. 1. Byg. 2. Rug. 3. Byg. 4. Havre. Derpaa 4 Aars Hvile. Nogle bruge Brakning. Jngen Bexeldrift. Intet er udlagttilvarigt Græsland. Jngen. Et Par Mænd have merglet, men skulle ej have spo- ret synderlig Virk- ning deraf. Ingen. De soebvanlige. Jngen. Nogle synes at indsee Vigtighe- den af at skaffe sig godt Sæde- korn. Kartoffelavl udbreder sig. I de senere Aar ikke mærket Rust. Aarsagen til Rust antages at være ftærkDugmedpaa- fslgende Hede. Brand i Hvede troer man at kun- ne forebygge ved Læskning. Rug: naar Kjer- nerne ere haarde. Byg: naar det har været i de røde Ra- der. Havre: naar den er guul. Holme og Trandberg. Holme har god Muld med Afvexling af Sand og Leer. Skaade har østlig sandige Ior- der, Underlaget meest Leer med Steen, ogs^a Sand, vestlig Muld, men tildeels kun tynd Skorpe. I Trandberg Sogn deels god Iord font i Holme, deels slette", Qvægbund og Moset. Ikke meget skadeligt Vand. Det afledes ikke. Ingen Vandingsenge, Grunden er meest flad, dog er her en Bakke- strækning, HolmeBjer- ge, som gaae fra D. til O., og som har Højder af 300 Fod. Nogle Kilder, in- gen Søer. Bandet ikke aftaget. Jn- gen Mose er gand- ske udtørret. Sejret er ustadigt.Reg- nen synes til: deels at afle- desved de høje Bakker. Menvinden er skarp. •V3 . ' 4 I Holme er skiftningen flet. 1 Iorden er paa Z Steder, Krattet adspredt mellem detOvrige. Par- cellering har fun- den Sted, Parcel- lerne dyrkes slet. I Trandbjerg er Udskiftningen bed- re og ingen Par- cellering. 1. Byg, lidt gjsdet. 2. Rug, gjødet. ; 3. Byg. Derpaa 2 ä Z Havrekjerve, Eller: 1. Byg. 2. Rug. 3. Byg. 4. Ærter. 5. Byg. Saa 1 a 2 Havrekjerve. Nogle Afvigelser. I Holme begyndes med Brak og Bikkeavl. Præsten har begyndt med Bexel- drift. Jngen Iord udlagt ti Græsland uden Bankerne. Jngen. Hindrin- gerne ere Fordom- me, samtHoveriet. 1 Dynd er under- tiden anvendt. Et Par Meend have begyndt at mergle. Ingen. Kun Præsten har Exstirpator, Brak- harve og Kartof- selplov. Nogen Iord er uopdyrket. Dyrkningen hin- dres ved Hove- riet. Smaae Plet- ter opdyrkes, og bcsaaes først med Hør, som sjelden mislykkes. For det Me- ste søger man at faae godt Sæde- korn. Ingen sjeldne» re Sædearter. Brand i Hvede er hyppig. Præsten gjør Forsøg med Kalkning. Nogle sige, at den fore« bygges, naar der kun plejes een Gang. Aarsagen til Ruft synes at væreDug med paa- følgende Varme. Det bekræftes ved PræstenSErsaring. Provstie-Rug er mere udsat derfor endSt.Hans-Rug. 1 Rug: Hatteprsven. Byg: naardetgaaer over fra de røde Ra- der til de gule. Havre: naar den bliver guul. Engelsk Havre maa høstes tid- ligere. Vikker: naar Ko« derneovertrækkesmed en blegguul Farve.