Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Sognekaldenes Navne. Iordbunden. Vandene. Luften. Udskiftning. Parcellering. Dyrknmgsmaade. Sommer- Staldfodring. Gjødnings- midler. Studes Brug til Markarbejde. Agerdyrknings Redskaber. Udyrkede Jorder. Sædekornets Beskaffenhed. Sjeldnere Scedcarter. Sygdomme hos Kornet. Regler for Kor- nets Modenhed. TorrLld. (Hertil hører Bedslet i Voer Herred). Hmidsluitd. • \ For det Meste sand- blandet Leer og leerblan- det Sand, uden betydelig Muldskorpe. Ved rigtig Dyrkning kan den give al- \(e Slags Sæd, de enkelte /Pletter undtagen, hvor i Sandet er herskende. 1 Overfladen er temme- 1 lig bakket. Ingen Indsøer. Nogle Kilder. Bandet synes i det Hele noget af- taget. Ustadigt, koldt og vindigt. Ve- stenvind her- skende. Udskiftningen me- get god, og mange Gaarde udflyttede. Parcelleringen er ikke overdreven. Folkemængden er stærkt i Tiltagen- de. Dyrknings- maaden er forbed- ret ester Udskift« ningen. 1. Brak. 2. Vintersæd. 3. Bvg. 4. Ærter eller Vikker, 5. Byg. 6. Havre. Nogle, meest paa de lette Jorder, have: 1. Byg, gjødet. 2. Rug, gjødet. 3. Ærter. Ingen eller ube- tydelig. Jngen Forsøg gjorte med at asbrænde Grøn- sværen. PaaAakjær o. fl. St. er merg- let med meget Held. Ingen. . De sædvanlige. Meget faa. For det Meste god. Rapsæd dyrkes i det Store ved Aakjær o, fl.St. Bønderne høste gjerne for tidligt, fordi ingen vil væ- re sildigere færdig medHøsten end den Anden. Odder. 4. Bvg. 5. Havre. Intet varigt Græsland. • > Iorderne ere næsten alle op- dyrkede. Rapsæd dyrkes paa Dybvad, Rodsteenseje, Gyllingnæs o. s. v,; enkelte Bøn- der begynde nu ogsaa derpaa. Rust er i dette Herred sjelden og ubetydelig. Brand i Hveden har ikke Sted, hvortil man anseer en hensigts« mæssig Kalkning eller Saaening af Saxild og n^Iev. Aairdlev og Bjergager. Gosmer og Halling. Etting og Falling. \ Meget gode Kornjor- l der. Muld med Leer-Un- derlag; ikke mange Bak- ker og Moser.Herfra und- tages dog Nølev Sogn, samt nogle Steder i Sax- ild, Falling og Acting Sogne, hvilke mere lig- l ne de førstnævnte Sogne. VRogle Steder vandes En- ige om Foraaret, men ik- j ke om Sommeren. Jntet 1 ffadeligt Vand, som jo i simple Vandgrøfter kun- Ine aflede. Ingen Jndsøer. Enkelte Kilder. Vandmangel har Sted i Falling, samt i Smederup Bye i Gosmer Sogn, hvor de dy- besteBrøndeiTor- ke cg i Frost ikke give tilstrækkeligt Vand. Iøvrigt kan der haves Band nok, naar der sør- ges derfor. Som i den vest- lige Deel, Ligeledes. I Gylling, Beting, Fal- ling, Gosmer, HaUing og Randlev Sogne dyrkes Ior- derne paa holsteensk Maa- de, hvortil Hovedgaarde- ncs, Aakjærs og Dybvads, og senereGersdorfslunds og RodsteensejesExempler ha- ve bidraget. Vexeldrift bruges afFaa, navnlig Terndrup paa Pe- tersminde; forsøgt med mindre Held af Moller paa Favrgaard. Intet varigt Græsland, Imod Stald- fodring indvendes især, at man, hvor Iorderne ikke ere fortrinlig gode, mangler Grønt til Foder i Foraaret. Moller, som for- søgte Staldfodr ring, maatte der- for aatlig formind- ske sin Besætning. Husmand Mikkel Drejer i Randlev har Staldfodring. Mergel bruges hist og her; el- lersingensæreg- ne Gjødnings- midler. Ingen. 1 De sædvanlige. Kun paa Rod- steenseje bruges Exstirpator. Ligeledes, fjorgammel Hve- de som Aarsag. HvorRust har væ- ret bemærket, har det været nær ved Skove, Hække og Sumpe, naar Luf- ten har været vaad og stille. Ligeledes, Efter Jndberet- terens Mening bør Kornet høstes, Hveden og Rugen, naar et Korn kan springe ved at o* verbideS med For- tænderne, Bygget, naar det er gaaet af de rode Rader, og Havren, naar tz derafer fuldkorn« men guul. Gylling. । • - V » - 1 ■ •