Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 Markfred. i Faareavl. H e r r e Hnusfiid. d. Udmærkede Agerdyrkere. Oeconomisic Sclsiaber. Almecn / Velstand. Anbefalelses- værdige Grene af Landbruget. Særegenheder til Advarsel el. Efterligning. « Hvad der vilde gavne Egnen. Anmærkninger. Kornvarernes Beskaffenhed. Producternes Afsætning. Hornqvæg-Avl. Hesteavl. Havedyrkning. Skov og Torvestjcer. ■ Bønderhaverne ere forsømte. Betydelige Sko- ve. Jngen Plant- ninger. Huusflidener ik- ke overordentlig, og kun nogle faa Koner, især uden for Bondestanden, udmærke sig der- ved. Lærred og grove uldne Tøjer sælges. Grev Revenr- lov til Aakjær har ved Mergel og god Behandling i høj Grad forbedret Jorden. JnspecteurO-wist paa Lundhof. Ingen. i De store Gaar« des Kornvarer ere meget gode. Man bruger de almin« selige Rensemaski- ner, men päa Tør- ring har Ingen i Herredet tænkt. l 3 Torve og Ud- skibningssteder mangle ikke,men vel Kjøbmænd, som kunne beta- le Varerne. Hegn hverken opføres ell. ved- ligeholdes, dog holdes temmelig over Markfred. / Qvægracen er middelmaadig. Næsten Jngen fe- der Qvæg. Siden 1814 have Malke« køer været fordeel- agtigere end Fede- qvæg. Heste-Racen er mere i Af« end i tiltagende. , I Krigens Tid gik de bedste ud af Landet, og Penge- itangen hindrer i at erstatte Tabet. 1 - Her er en god jydsk Faare-Race, som synes at være i Stillestaaende. Spanske Faar an- sees ikke fordeelag- tige. Ligeledes. Jngen store Skov- strækninger uden ved Gyllingnæs og Gersdorfslund; dog har man in- genlunde Mangel paa Brændsel eller Gavntræs at be- frygte. Her er en ftor Tørvemose, som kildeels danner Grændsen mellem den østlige og de« vestlige Deel af Herredet. Denne synes alene til- strækkelig for det hele Herred, naar den rigtig behand- les. Ligeledes. Forvalter Cern- drup paa Peters- minde, som ved Staldfodring og Bexeldrift har bragt det temme- lig vidt. Kammerjunker voss paa Rod- steenseje. Huusmand Mik- kel Drejer i Rand- lev har ved Bexel- drift og Staldfod- ring forøget Be- sætningen til det 3-dobbelte. Ingen. Ejendommene ere her i Herredet ikke faldne saa dybt som andensteds. Af Saadanne som ikke vil- le arbejde, er der nok, og det er vanskeligt for Jord- brugere at faae især Tje- nestepiger. Pigerne sidde ofte paa deres egen Haand, under Prafkud as at væve eller fkrædre. Huusmænde- ne arbejde ikke gjerne for Andre. Lønnen er 22 til 24 Rbd. til en simpel Karl, og 16 Rbd. til en Pigeaar« lig. Naar undtages Smede, Hjulmænd, Skrædere o. desk., sindes her ingen til- ladte særdeles Næringsveje for Beboerne; (men de Fle- fte brænde Brændeviin). Heste og Qvæg have godAfscetning paadejydfkeMar- keder, derfor synes Kreaturers Tillæg og Salg isrr at burde anbefales. 1. At der skaffe- des gode Hingster, og at de slette ble- ve fkaarne, for cj at fordærve Racen. 2. At Mergelen blev endnu mere anvendt. Foruden de an- førte Sogne, høre endnu Derne Ak- røe og Endelave til Herredet.