Lærlingeforholdene i de danske Haandværksfag
En Undersøgelse, iværksat af Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk
År: 1917
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel. SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 39
Oversættelsen gjennemseet og udgivet af Th. Segelcke.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Forsølvere, se Elektropletfaget.
Frisører, se Barberer og Frisører.
Garvere.
Der foreligger udfyldte Skemaer fra Garverlavet i Kjøben-
havn og Garverforeningen for Danmark.
Som Aarsag til Nedgang i Svendeprøvernes Antal nævnes
aftagende Tilgang og Fagets Overgang fra Haandværk til In-
dustri. Mangel paa faglært Arbejdskraft findes efter Lavet i
Kjøbenhavn kun under ekstraordinære Forhold; Garverforenin-
gen udtaler derimod, at Svendenes Antal er stadigt nedad-
gaaende, saa man nødes til at anvende Arbejdsmænd i
deres Sted.
Begge Organisationer klager over Mangel paa Lærlinger.
Efter Garverforeningen er denne Mangel tilstede i saa høj Grad,
at der kun faas 10—12 Lærlinger aarlig, medens 50—75 var
ønskelige. Som Aarsag hertil nævner Lavet Bevægelsen fra
Haandværk til Industri, Garverforeningen den lette Adgang til
høj Begyndelsesløn ved Budepladser o. lign.
Læretiden er 4—5 Aar. Lønnen opgives af Lavet til 6, 8,
10 og 12—14 Kr. ugl. for hvert af de 4 Aar, som denne Or-
ganisation anser for at være Regelen; Garverforeningen opgiver
den til 7, 9, 11, 13 og 15 Kr. ugl.
Arbejdsløshed er meget sjælden og aldrig af Betydning.
Der er under normale Forhold altid Adgang til at faa vellønnet
Arbejde. Minimallønnen opgives til 54 Øre i Kjøbenhavn, 51 Øre
i Provinserne foruden Dyrtidstillæg. Regelen er, at der be-
tales efter Akkord.
Som Middel til at forbedre Tilgangen haaber Garverforenin-
gen paa Lærlingeanvisningen; at forhøje Lønnen ud over den
anførte skulde ikke være nødvendigt.
Gibsere, se Stukkatører.