Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: Fr. Holm
År: 1867
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2
Afhandling ved Konkurrencen tin en Lærerpost i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.
Ved Opgivelsen af Emnet blev det bestemt, at Afhandlingen, der skulde afleveres trykt, ikke maatte overskride Størrelsen tre Ark Dette maa tjene til Undskyldning for den temmelig sammentrængte Fremstilling.
16
8'X 4' kan i 24 Timer forbrændes 5 Centner1), der gjerne
fordeles paa 6 Fyr. Naar man begynder, maa Ovnen forud
opvarmes, senere behøves det ikke.
Som en af de bedste roses Harrison Blairs Ovn2),
netop fordi det er muligt ved den at hindre et Overskud
af Luft fra at trænge ind. Denne Ovn bestaaer af tre Dele.
Den forreste er 9' lang og 4J' bred med en flad muret Hærde,
Siderne 1' høie og derover en Hvælving. Den tjener til deel-
viis at forflygtige og forbrænde Svovlet, medens den fuld-
stændige Forbrænding skeer i den anden Afdeling. Foran er
en Aabning med Spjeld til Indfyring af Svovl og Udragning af
Residuet, der foretages een Gang i Døgnet, den nødvendige
Luft indledes ogsaa derigjennem. [ den modsatte Ende findes
Indledningskanalen med Register til den 2den Afdeling eller
Forbrændingsovnen. Denne er 8' X & °£ deelt ved 2 Mure 2'
høi paa langs i 3 Kanaler, der ere dækkede med ildfaste Steen
og for Enden saaledes forbundne med hinanden, at Dampene,
efterat de ved Indtrædelsen ere blandede med mere Luft fra
en Ventil, nødes til at passere frem igjennem den ene Yder-
kanal, derpaa tilbage igjennem den anden og ind i den mid-
terste. Over denne staaer Salpeterovnen og varmes saaledes af
Forbrændingsovnen. Op igjennem denne trænger nu Svovl-
syrlingen ad en Aabning i Bunden. Det Hele er overhvælvet
med en Jernkuppel.
Undertiden anbringes Dampkjedlen over Svovlovnen, saa
at Spildevarmen derved benyttes, og Svovlsyrlingen afkjøles
noget; men det er opgivet de fleste Steder igjen paa Grund
af, at Jernet angribes formeget og Dampmængden bliver af-
hængig af Svovlovnen.
En nyere Ovn af Kuhlmann3) bestaaer af Støbejerns Re-
torter af halvcylindrisk Form, hvor Luftindstrømningen reguleres
ved Aabninger i Døren; han roser den selv. Blandingen af Svovl-
syrling og atmosphærisk Luft ledes forst ti] et Reservoir og
derfra til Blykamrene, hvor Salpetersyren indledes.
Da Luftblandingen fra Svovlovnen er ineget varm, maa
der til Ledningsrørets første Stykke benyttes Jern, og man
giver det en stor Længde, ved at lægge Ovnen lavt, fbrat
nogen Afkjøling kan finde Sted, forinden Luften naaerBlykammeret.
Størrelsen af Svovlovnen maa rette sig efter det Kvantum,
der daglig skal forbrændes, og dette igjen efter Blykamrenes
Rumfang. I større Fabrikker fordeles det nødvendige Flade-
indhold til Svovlets Forbrænding bedst i flere Ovne a circa 30
1) Muspratt-Stohmann’s techn. Chemi. HI.
2) Beskrives i Reports by the Juries 1862; roses i Schunck, Roscoe og Smiths
Meddelser fra Lancashire og i den franske Rapport om Udstillingen i 1862
(jvf. Jahresber 1864. p. 152.)
3) Reports by the Juries 1862.