Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede og dens Inflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: Fr. Holm
År: 1867
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2
Afhandling ved Konkurrencen tin en Lærerpost i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.
Ved Opgivelsen af Emnet blev det bestemt, at Afhandlingen, der skulde afleveres trykt, ikke maatte overskride Størrelsen tre Ark Dette maa tjene til Undskyldning for den temmelig sammentrængte Fremstilling.
30
Rensning for Arsenik.
For at skille Arseniksyrlingen fra Svovlsyrlingen, inden
den kommer ind i Kamrene, benytter Kuhlmann et lille For-
kammer, hvori Luftblandingen afsvales noget, og Arseniksyr-
lingen (for en stor Deel) fortætter sig med en Portion Svovl-
syre og afsætter sig tilligemed Jernilte, der er ført med ind
ved Lufttrækket. Man kunde ogsaa benytte en 50—60' lang
Kanal af 3' Vidde (Muspratt-Stohmann).
Flere Steder renses Kammersyren ved Svovlbrinte f. Ex. i
Oker og ved Wien, efter at være fortyndet med Vand til 46 0 B og
opvarmet til 75° C. (i Oker). Svovlarsenik fældes, og tillige dekom-
poneres og fjernes Salpetersyre, Salpeterundersyre og svovlsuurt
Blyilte. Efter Henstand i 24 Timer fraskilles den klare Syre,
Bundfaldet filtreres i Oker igjennem Asbest.
Svovlbarium anvendes f. Ex. i Chessy, ogsaa herved maa
Syren fortyndes først. Ved Svovlsyrens Indvirkning dannes
Svovlbrinte, der i Tilstand af statu nascenti antages at virke
kraftigere.
Saltsyreluft er af Buchner foreslaaet ledet igjennem den
kogende Syre uden Fortyndning, Arsenikforchlor gaaer bort.
Ved Anvendelse af Opvarming med lidt Chlornatrium, som J.
Løwe har foreslaaet, bliver svovlsuurt Natron tilbage.
Ingen af Methoderne har givet fuldkommen arsenikfri
Syre, og Aarsagen er, at Svovlsyren ved Siden af Arsenik-
syrling ogsaa indeholder Arseniksyre, hvorfor Buchner1) fore-
slaaer at koge Syren med lidt Kul, forat den derved dannede
Svovlsyrling kan reducere Arseniksyren., forinden eller sam-
tidig med at Saltsyren ledes igjennem.
Resi du et fra den kobberholdige Svovlkises Ristning kan
benyttes til at vinde Kobber af enten ved Udsmeltning, som
er den almindelige Methode i England, eller ved at lade det
ilte sig i Luften til svovlsuurt Kobberilte, udtrække det med
Vand og udfælde Kobberet ved Jern (Cementation), eller danne
Chlorkobber ved Smeltning med Kogsalt, udtrække det med
Vand og paa samme Maade udfælde Kobberet ved Jern.
Anvendelse af Svovl fra Gasværker.
Ved Steenkuls-Gassens Rensning for Svovl ved Jerntve-
iltehydrat, reduceres dette ved Svovlbrinte først til Forilte
under Udskilning af Svovl, derefter danner sig enkelt Svovl-
jern under Udskilning af mere Svovl, medens den med Jernet
forbundne Svovlmængde udskiller sig, naar Massen udsættes
for Luften, og Jernet paany ilter sig ti] Tveilte. Benyttes nu
denne gjentagne Gange til Gasrensning, kan man forøge Svovl-
mængden til 40 °/0. Paa Anvendelsen af denne Masse til
*) Wagner: Jahresb. 1864 p. 161.