Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

119 Faget, ved urigtige Anskuelser have faaet en falsk, ufrugtbar Retning. Der existerer saaledes, for at fremføre et Exempel, et Patent, ifølge hvilket Opfinderen ved Hjælp af en Maskine gjennemborer Huden med Naale, for at Garve- stoffet derved lettere kan komme ind i det Indre af Huden. Vi kunne endvidere fremføre, at andre Pa tentindehavere, saasom FrantsGybbon, Spils- bury og Samuel Fletscher tro, at et hydro- statisk Tryk kan presse Garvevæsken ind i Huden, og paa denne Maade muliggjøre en Hurtiggarvning. Hvad det først anførte Tilfælde angaar, da vil den udblødte, med Vand svangre Hud ikke indsuge Garvesyren gjennem de kunstig frem bragte Aabninger. Hullerne ere for smaa til at kunne virke som Haarrør. De ville desuden et Øjeblik efter, at de ere stukne, klæbe sig sam- men, og aldeles ikke udøve nogen endosmotisk Indflydelse paa Væskerne. Lige saa lidt vil Garvevæsken hurtigere bringes ind i Huden ved ydre Tryk, thi Trykket forplanter sig i en Væske med uforandret Stør- relse i alle Retninger. I det anførte Tilfælde lider altsaa ikke alene den Væske, der er uden- for Huden, men ogsaa den Væske, der er indeni Huden, det samme Tryk i alle Retninger, og Ombytningen af Væsker vil altsaa aldeles ikke fremskyndes. Dut rochet opfandt i sin Tid et Endosmo- mcter, der bekræfter dette. Endnu mindre fremskyndes Ombytningen, naar Garvevæsken presses ind fra den ene Side. Afset fra tekniske Vanskeligheder ved at udføre dette i det store, er denne Fremgangsmaade dog ubrugelig. Den Væske, der trykkes ind i Huden, vil nemlig kun bevirke, at den Væske, der er i