Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Ox Oxyphensyren, der optræder samtidig med Karbolsvolsyren, tager øjensynlig Del i Reaktio- nen paa den limgivende Substans. Gerberzeitung 1870 Nr. 7 bringer en afHuguenel forfattet, me- get interessant Artikel om Oxyphensyien som Garvemateriale, han viser, at det Bundfald, vi faa med Oxyphensyre, som indvirker paa en opløst Hud, er omtrent det samme som det vi faa, naar vi anvende T. annin •, han viser desuden, at Oxy phensyren i en utrolig kort Tid gjennemtrænger den rengjorte, afhaarede Hud. Man skulde efter det ovenstaaende ti o, at Oxvphensyren var udmærket skikket til at garve en Hud, men desværre lader Læder, der er til- beredt ved Hjælp af Oxyphensyre, meget tilbage at ønske. Btichncr har i sit prisbelønnede Værk «Nyeste Opdagelser angaaende Garvesyren» bevist, at de kunstige Garvestoffer, der ere fremstillede ved Hjælp af Svovlsyre eller Salpetersyre, kun ere Forbindelser af visse, ejendommelige Harpixer med Syrer. Disse Forbindelser fældes af enhver Base i særegne Forbindelser, idet Basen trækker Syren til sig og derved udskiller Harpix-, dette har givet Anledning til den fejlagtige Anskuelse, at Basen var kemisk forbunden med den udskilte Harpix, ligesom ved Garvesyren. Hugu en el har desuden i sin ovenanførte Artikel meddelt, at det Garvestof, han tilbcredte, var dyrere end de tannin, og proteinholdige Gar- vestoffer. Vi ere nu ved Maalet for vore Undersøgelser. Vi ere ved vore Forsøg komme til følgende Resultat: Kun Garvesyren i de tannin- og pro-