Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

167 en saa gjennemgribende Virhning, som de to foregaaende Stoffer. Dette Stof er det salpeter- sure Kali, som i Almindelighed blot kaldes Salpeter. ’Salpeterer forekommer næsten over- alt i Naturen; kunstigt frembringer man Salpeter i de store Salpeterplantager. En raa Hud, som er overstrøget med Salpeter paa Kjødsiden, bliver ved Salpeterets Indvirkning blød i sin Ægge- hvide, og dette kjendes, til Skade for Garveren, let paa det færdige Fabrikat. Som udblødende Middel kunne vi ogsaa nævne Salpetersyren, som i fortyndet Tilstand virker stærkt opløsende paa Æggehviden. At Ammoniak virker opløsende paa Æggehviden, maa vi forklare ved, at denne danner Salpeter- syre, naar den kommer i Berøring med stærke Baser eller raadnende Stoffer. Vi komme nu til Natronsaltene, som i deres forskjellige Forbindelser indvirke forskjel- ligt paa den raa Hud. Overordentlig kraftigt udblødende, ja under- tiden ødelæggende virker det kulsure N atron, der sædvanlig kaldes Soda. Soda indvindes i det store i Fabrikerne af Kogsalt, det smager skarpt ludagtigt og reagerer alkalisk ligesom det kulsure Kain Det flyder ikke hen i Luften, men det forvittres. Til at opløse en Del Soda maa man benytte to Dele Vand. Efter det kulsure Natron følger det salpe- tersure Natron, ogsaa kaldet Chilisalpeter, fordi det findes i store Lag i Peru og Chili. Det er meget ofte urent, idet det indeholder salpeter- sur Kalk, Magnesia, Klorcalcium og Klormagne- sium. Man skal derfor ikke gjerne anvende det. Vi kunne endnu nævne et Natronsalt, nem- lig det svovlsure Natron, ogsaa kaldet Glau- bers alt. Det virker stærkt opløsende, under- tiden ødelæggende paa Æggehviden. Glauber-