Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

oo intet; Væsken bliver tvertimod ved hver Limtil- sætning mere mælket, end den var før i ilsæt- ningen og der sker en rigeligere Opløsning af Tannatet. Hvorledes skulle vi afhjælpe disse Mangler, saa at Limen kan beholde sit gamle Ry som garvestofopløsende Substans ? Den faste Overbevisning, at der maatte tin- des et Stof, som kunde corrigere Manglerne ved Limfældningen, bragte mig til blandt andre Stof- fer at prøve Alun. Forsøget faldt saa overra- skende smukt ud, at jeg kunde betragte Opgaven som løst, thi i alle de garvestofholdige Væsker, jeg undersøgte, indtraadte Udskilningen saa hur- tig og saa fuldstændig, at Væsken efter 5 til 6 Minutters Forløb stod vandklar over Nedslaget, og altsaa kunde prøves saavel for Garvestof, som for Lim. Man maa helst til dette Forsøg be- nytte to Uhrglas, som man stiller paa et mørkt Underlag, for at man bedre kan iagttage Reak- tionerne? I hvert af disse Uhrglas bringer man nogle Draaber af den vandklare Væske; disse Draaber kan man overføre ved Hjælp af en 1 ræ- pind eller en Fjer. Naar dette er udført, bringer man en eller to Draaber alunholdig Limopløsning, hvis Fremstilling jeg senere vil meddele, ned i det ene Uhrglas og en Draabe Garvestofopløsning eller Galæbleafkog ned i det andet Uhrglas. For at undgaa enhver Blanding af Væskerne, hvilket kunde vise skuffende Reaktioner, maa man be- nytte en speciel Pind til hver Prøvevæske. Paa denne Maade kan man erkjende ethvert Spor af Garvestof i det ene Glas og ethvert Spor af Lim i det andet (hvis Fældningen skulde være over- skreden). For at undgaa overskredet! Fældning sætter man den alunholdige Limopløsning draabe- vis til den garvestofholdige Væske og vedbliver dermed, indtil man ikke længere kan iagttagede