ForsideBøgerLæderets Fysiske og Kemis…ens Indvirkning på Samme

Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Forfatter: J. C. H. Lietzmann

År: 1882

Forlag: L. A. Jørgensen

Sted: København

Sider: 309

UDK: 675

Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
c? co c? Dr. Hartigs Methode. De Barkstykker, vi ville undersøge, blive først med en Tobakskniv skaarne i flade, tynde Ski- ver, derpaa tørrede ved en Temperatur paa i $ 0 til 200 R. og tilsidst malede i en almindelig Kaffemølle. Det er af Vigtighed, at Barken bli- ver fint pulveriseret, da den derved lettere be- fries for de Stoffer, der ere opløselige i Vand. Naar Barken er bleven tilstrækkeligt fint pulve- riseret, tørrer man den endnu en Gang ved en Temperatur, der ikke maa overstige 25 0 R. Af Pulveret afvejer man 10 Gram, kommer det i en Kogeflaske, og overgyder det med 100 Gram de- stilleret Vand. Idet man undgaar Kogning di- gererer*) man det i 5 til 6 Timer i et Vandbad eller paa en Asbestplade, hælder derpaa den ex- traktholdige Væske paa et F'ilter, sætter igjen 100 Gram Vand til den udludede Barksubstans, digererer, udluder og filtrerer o. s. v. i det hele 3 Gange i Løbet af 36 Timer. Sidste Gang er Vandet kun svagt farvet; man hælder nu den udludede Substans med paa Filtret og udvasker dette saa længe, indtil det Vand, der drypper ned fra Filtret, ikke er farvet. Hart i g er nu overtydet om, at al Garve- syren er extraheret, og han er her af en anden Mening end Lipowitz, som mener, at en Del af Garvesyren kun lader sig extrahere, naar vi sætte Vinstensyre eller surt vinsurt Natron til det kogende Vand. Den circa 400 Kubikcentimeter store Extrakt *) At digerere er at opvarme ved langsom Ild, idet man undgaar høje Varmegrader, f. Ex. Kogning.