Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Tillæg til „Nordisk Garvertidende" Nr. 18. 257 Denne Fremgangsmaade gav desværre saa differerende Resultater, at jeg maatte søge at ændre Methoden, hvis jeg vilde benytte den til at bestemme Kobberet i Opløsningen. For det første syntes jeg, at Overgangen fra lasurblaa til affarvet Væske ikke var skarp nok, og for det andet havde Vægten af den tilsatte Ammoniak Indflydelse paa Resultatet. Da man ikke gjerne skal anvende ætsende Alkalier til garvestofholdige Væsker, saa benyttede jeg halvandet kulsur Ammoniak til Fremstilling af den blaa Ammo- niakkobberopløsning, idet jeg opvarmede den afmaalte Kobberopløsning til 50—60° C. og tilsatte den kulsure Ammoniak draabevis, indtil Væsken var bleven gjennemsigitg lasurblaa; derpaa inskød jeg en Indikator, som satte mig i Stand til, nøjagtig at erkjende Slutningen paa den ved Cyankaliet frembragte Reaktion. Som Indikator betjente jeg mig af 2 Draaber Cyanjernkalium (50 Gram Cyanjernkalium i 1 Litre Opløsning). Disse to Draaber frembringe ingen øjeblikkelig Farveforandring i den kul- sure Ammoniak-Kobberopløsning, men sætter man derpaa Cyankaliumopløsning til, forsvinder den blaa Farve, og Væsken farves rød af det dannede Cyanjernkobber; denne røde Farve for- svinder strax ved Overskud af en Draabe Cyan- kaliumopløsning, og Opløsningen er da gjennem- sigtig og fuldstændig farveløs. Ved Hjælp af denne Indikator og den kul- sure Ammoniak ere Kobberbestemmelserne højst tilforladelige og man kan altsaa nu bestemme den Kobbermængde, som indeholdes i det gallus- °g garvesyreholdige Bundfald. affarves. I det Øjeblik, hvor Væsken er fuldstændig affarvet, er alt Kobberet fjernet fra Eddikesyren og man kan altsaa af den anvendte Vægtmængde Cyan- kalium udregne Kobbermængden.