Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

garvet Saalelæder; til disse 30 Hud maa man anvende 180 Pd. 16-pCt-holdig Egebark. Regnestykket kan opstilles saaledes: ‘ Fra dcsoPd. raa Hud gaar ved Afhaaringen 5 Pd., og man har altsaa 25 Pd. afhaarct Hud. Heraf ser man, at Huden ved Omdannelsen til Læder har tiltaget 15 Pd. i Vægt. Denne Vægt- tiltagen skyldes naturligvis den Tannin og de Protein- og Farvestofforbindelser, der have ind- lejret sig i Huden. i8oPd. 16 pCt.-holdig Egebark giver 28,8 Pd. Tannin; der vilde altsaa, selv om de 15 Punds Tilvæxt i Vægt alene hidrørte fra Garvestoffet, være et direkte Tab af 13,8 Pd. Garvestof. Man ser altsaa, at det mindste Tab er 47,91 pCt. af Tanninindholdet. Ved kalkede Varer er dette Forhold endnu mere til Garverens Skade. Her taber 30 Pd. raa Hud kun 4 Pund ved Afhaaringen og man har altsaa 26 Pd. afhaarct Hud. Disse 26 Pd. afhaarct Hud give 39 Pd. færdigt Læder, med et Forbrug af 180 Pd. 16 pCt.- holdigBark. Tilvæxten iVæxt er 13 Pd., medens vi have anvendt 28,8 Pd. Tannin, labet er altsaa mindst 15,8 Pd. eller 54,86 pCt. af Tannin- indholdet. Grunden til dette Tab er dels den, at man foretager Udludningen i umiddelbar Berøring med I luden og dels den, at meget af Garvestoffet omdannes ved de kemiske Processer, der opstaa. Hvad det første Punkt angaar, saa er det ind- lysende, at de garvestofholdige Lag, der ligge mellem de enkelte Huder, kun kunne afgive deres Garvcstofindhold til disse, naar den Væske, der omgiver dem, træder hjælpende til. Denne Væske udtrækker af Barken de Stoffer, der ere opløse- lige i koldt Vand, saasom Garvesyre o. a., optager- disse Stoffer og fører dem ad endosmotisk Vej