Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

35 Garvesyre indvirke, enten alene, eller i Forbindelse med de os bekjendte andre vegetabilske Syrer, som ere opstaaede ved Gjæring under Garveprocessen, paa de Huddannelser, der skulle garves. Efter den Maade og Rækkefølge, i hvilken disse Stoffer udvikle sig, saavelsom efter Tiden, viser Resultatet sig. Saalelæde rets Natur viser sig som en stiv Fasthed. Overlæderets viser sig som en bøielig og smidig Eftergiven i de enkelte Hudlag. Selv de Saalelæderet nærmest staaende Over- lædersorter, f. Ex. det saakaldte Bindsaalelæder, tør ikke besidde Saalelæderets Stivhed og Uefter- givenhed. Remmelæder og Saddelmagerlæder maa endnu mindre besidde det, og hvad Heste- læder, Kalvelæder, baarclæder, Gedelæder, Saffian og^ Corduan angaaer, saa vilde det være en stor beil, og gjøre disse Sorter næsten ubrugelige. Overlæder skal i alle Dele være blødt og smi- digt; ved mange af Sorterne maa det elastige Hud- væv være virkelig eftergivende og igjen kunne trække sig sammen. Narven tør ikke vise sig prall, grov eller haard, den skal, naar Læderet ligger glat ud, ligge glat ovenpaa Rete-Malpighii-Huden, og naar den bøies, sidde derpaa perleagtig ophævet i lige, regelmæssige Former. Narven maa aldrig vise sig skør, løs eller blæret. De samme gjælder om Kjødsiden ved Overlæder. De skarpt afsnittede Strænge i det grove Maskenæt i den egentlige Læderhud maa ikke vise sig børsteagtige. Naar man stryger den med Fingeren, maa ved mange Overlæderarter Kjødsiden stedse vise sig glat. Alt ru, lappet eller løst betragtes altid som Feil ved Overlæderet. For at skaffe et Overlæder, der besidder gode 3*