Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Med disse nye, større Tilsætninger voxer ogsaa
Tanninindholdet i den Væske, der omgiver
Huden; men alligevel udvikle de Proteinlegemer,
der ere forblevne i Huden, lidt efter lidt de
skadelige Produkter med de Proteinlegcmer der
træde til. Jo langsommere Garveren her gaar
frem, desto mere vil han se Syringstrinnene af
de gjærende Proteinlegemer udvikle sig, jo hastigere
han derimod fornyer Tilsætningerne af tannin-
og proteinholdige Vegetabilier, desto mere vil
han, med Bortfjernelsen af dem, som ere grebne af
Gjæringen, bortrydde Aarsagerne til videre Syrnen;
paa samme Tid vil han, ved det forstærkede
Tanninindhold, standse disse sidstes Virkning.
Garveren har Midlet ihænde, til, ved en der-
til egnet Forstørren eller Formindsken af Til-
sætningerne i det rigtige Maalforhold, saavel
i Kvantitet som i Kvalitet og ved at iagttage
den rigtige Tid til disse Tilsætningers Fornyelse,
at lade den raa Hud omdanne sig til Læder
nøjagtig efter hans Villie; han kan under Af-
farvningen lede Garveprocessen saaledes, at Ægge-
hvidestofferne forbinde sig kemisk med Tanninen,
idet de gjærende Proteinlegemers Indvirkning
begrændses mere eller mindre efter de Egen-
skaber, som det færdige Fabrikat skal have;
ligeledes staar det Garveren frit for, at lade
Syringstrinene af de gjærende Proteinlegemer
frit udvikle sig, og indvirke varigt paa Huden,
indtil at den limgivende Substans, trukken mere
eller mindre med i Ødelæggelsen, saaledes
giver Tanninen Mulighed for at indvirke paa
samme Maade paa den limgivende Substans, som
paa Æggehvidestofferne.
Efter hvad vi have sagt ovenfor, vil man let
kunne forklare sig, hvorfor det barkgarvede
Overlæder, trods fuldstændig Garvning, giver,
selv om det end ikke kan bringes tilbage til raa