Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

43 af pathologisk Saftdannelse med sig i deres Tanninindhold, saa vil Resultatet være endnu større i den ovennævnte Retning. Det barkgarvede Overlæder finder saaledes, som det fremgaar af den egentlige Garveproces, endnu ikke nogen Anvendelse for det praktiske Brug. Det er vel garvet, men dog ikke til- beredt tilstrækkeligt til de forskjellige Øjemed, det vil sige, det maa ad mekanisk Vej endnu opnaa de Egenskaber, som ikke Garveren, men Lædertugeren ved yderligere Bearbejden maa bi- bringe det, for af disse at frembringe de forskjellige Arter og Variationer af Fabrikaterne. De her- under hørende Arbejder, som Læderfarvning, Læderlakering osv. tilhøre ikke de Processer, som ere nødvendige, for at forvandle Huden til Læder, og skulle selvfølgelig ikke om tåles her; kun ville vi lære at kjende »Smøringen af det bark- garvede Overlæder« i sin praktiske Gjennemføren, betragte den i sine Processer, og saaledes paa- vise og begrunde det meningsløse og urigtige i den Paastand, at »Smøringen af det barkgarvede Overlæder kun er en Garveproces Nummer to.« Dr. Frdr. Knapp siger i sin Afhandling »Om Garveri og Læder« følgende om Smøringen af barkgarvet Overlæder: »Et tredie herunder hørende Tilfælde er Smøringen af det barkgarvede Overlæder. Det er fuldkommen urigtigt, at dette Arbejde alene skal være en blot og bar Appretur, en simpel Ind- fedten ligesom ved Maskiner; Arbejdet er en sand anden Garveproces. Det varme Fedt, hvor- med man plejer at gjennemtrække de barkgarvede Huder (Talg, Tran osv.) bliver fuldkommen bundet til Huden ved Udhængning i Luften eller i ophedede Rum; det forsvinder aldeles for Iagttageren. Efter Udhængningen lader der sig