Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
man i Byen Pergamum at lave Pergament.
Homer fortæller os, at en gammel Gartner, der
arbeidede i sin Have, havde Læderhandsker paa.
Ludvig den Fromme gav i det 7de Aarhundrede
visse Love til Beskyttelse for Garverierne, idet
han erkjendte Garverstandens store Nytte. I det
15de Aarhundrede fortæller Sagnet os, at den
bekjendte Bøhmer, Johan Ziskas Hud blev garvet
og spændt over en Tromme, for at kalde hans
Landsmænd til Seir. De største Kemikere har i
den nyere Tid beskjæftiget sig med at under-
søge, hvad der gaar for sig ved Læderets Garv-
ning. Saaledes har Rostt, Berzell, Dumas o. fl. a.
gjort sig meget fortjente af Garveriet. Doktor
Fredr. Knapp har i 1866 i sit prisbelønnede
Værk «Erfaringer paa Garveriets Gebet» angivet
det Grundlag, hvorpaa man kan bygge videre,
nemlig den Erkjendelse, at Processen ved
Tilberedelsen af Læderet alene støtter
sig paa Forhold, ved rørende Ægge-
hvid es toffer ne, den limgivende Sub-
stans og det indifferente Væv af grove
Trævlestrenge, der er i den raa Hud
under L æ d e r t i 1 b c re d n i n ge n.
2.
De kemiske og fysiske Processer ved Til-
beredningen af Læderet og herunder
hørende Fabrikater.
Indledning.
Skulle de Processer, som gaar for sig ved
Tilberedningen af Læderet, videnskabelig paavises,
saa er det fremfor alt nødvendigt at være klar
paa, hvilke Fabrikater, der fortjene Betegnelsen
Læder.