Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

90 kun Spor af Lim, og beholder efter Tørring sin traadrige Smidighed næsten uforandret, kun er det en Smule mere narvskørt. Grunden hertil er, at Epidermis fysiologiske Bygning er en Smule anderledes end den egentlige Læderhuds. Syrer svelle det næsten slet ikke; Ætskali-Lud kan, naar man ikke behandler Læderet dermed, til det er fuldstændig opløst, vel gjøre det mere skørt, men kan dog ikke udskille det ringeste Spor af Fedt. Til Trods for, at Læderet er blevet behand- let med Fedt, har det dog aldeles intet fedtet ved sig. For at give Huden de Egenskaber, vi have omtalt, maa man frem for alt sørge for, at Æggehvidelegemerne blive stærkt angrebne. Man lader derfor Kalkopløsninger, der allerede engang have været benyttede, og som derfor ere svangre med Produkter af den raadne Gjæring, indvirke paa den raa Hud; hertil sætter man lidt efter lidt frisk Kalk, og Æggehviden opløser sig nu saa stærkt, at Haarene løsnes i deres Sæde, og let kunne tages ud. Naar dette er sket, bliver den af haarede Hud paany lagt i friskt Kalkhydrat, og heri forbliver den i længere eller kortere Tid, alt efter som det færdige Fabrikat skal være løsere eller fastere i Texturen. Skind, der senere hen skulle have Narv, ligge i kortest Tid heri. Det Skind, som, hvad der oftest er Tilfæl- det, skal garves uden Narv, bliver flere Gange lagt i stærkt, friskt Kalkhydrat, og forbliver der saa længe, indtil Narven sammen med den der- under liggende Rete malpighii lader sig afstøde. I det saaledes behandlede Skind fjernes ved Va- sken, Skraben og Strygen de Kalkdele, der have indlejret sig mekanisk i Huden, og nu ere vi komne til et Tidspunkt, hvor Behandlingsmaadcn