Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

94 tyktflydende, sirupsagtig Masse, der omhyller Plantetraadene. Efterhaanden bliver den iltede Tran tykkere og tykkere, og viser sig tilsidst som en harpixagtig, klæbrig Masse, der fuldstæn- dig lader sig bortfjerne fra Traadene, naar disse blive lagte i et Potaskebad. Behandler man derpaa den saalcdes indvundne Emulsion med Svovlsyre, saa udskiller Eedtet sig som en brun, vandholdig Masse, der fuldstændig opløses i flydende Eedt. Trannens Iltningsprodukter, som ved Sems- garvningen forblive i Huden, og som ikke maa forefindes i god Degras, have i det ovenfor be- skrevne Tilfælde ikke fæstet sig fast paa Hud- traadene, da den «animaliserende» Substans mangler. Derfor er Trannen indtrukket af Pot- asken, og har ved Svovlsyrens Indvirkning udskilt sig af sin Ismulsion. Et andet Eorsøg, som ogsaa er meget inter- sant, er følgende: Bliver barkgarvet Overlæder gjennemvædet med Tran, saa pibler dette med Tiden ud igjen, og afsætter sig som en synlig harpixagtig Masse udenpaa Læderet. Tager man f. Ex. tykt Fahllæder og bestry- ger man dettes Kjødside stærkt med Tran, saa har man et stærkt fedtet, barkgarvet Læder. Udsætter man nu Narvsiden for Sollyset, saa pibler lidt efter lidt den Tran, man har smurt paa Kjødsiden, ud paa Narvsiden. Her er det, og det paa en højst uheldig Maade, synligt for Iagttageren, fordi det, naar Læderet har hængt i Solen i nogen Tid, storkner til et fernisagtigt Overtræk. Det er Lyset, Luften og Varmen, der i For- ening bringe Fedtet til at træde ud, og dog har dette Fedt alle Betingelserne for en Iltning.