Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad
Forfatter: Niels Bohr
År: 1911
Forlag: J. Jørgens & Co.
Sted: København
Sider: 120
UDK: 537 Boh TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000220
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
99
derfor kunne beregnes som Summen af Udstraalingerne fra de enkelte
Elektroner betragtede hver for sig. Idet Antallet af Elektroner i
Metalstykket betegnes ved AzV, faar vi i dette Tilfælde paa ganske
samme Maade som ovenfor, svarende til Ligningerne (20) og (22), for
den Mængde Energi, der udstraales i en Tidsenhed,
00 AN.
=—3 • 4 j {(41)
0 I
hvor
s st
Mp + ^p)n = /?2J J^(A) £n(4) cos^(/2 — t^dpdt2> (42)
0 o
i hvilken Ligning £n(z) betegner en enkelt Elektrons Hastighed efter
Jf-aksen til Tiden t.
Da vi nu her kun skal betragte Svingningstider, der er store i
Sammenligning med t, kan cosp (Z2 — sættes lig 1 for alle saadanne
Værdier af og /2, ved hvilke der i Middel vil være nogen kendelig
systematisk Forbindelse imellem ^n(^) og ^n(/2); man vil imidlertid
indse, at man, ogsaa for de øvrige Værdier af og 4, i Integralet i
(42) kan erstatte cosp (t2 — p) med 1; thi disse sidste Værdier vil, paa
Grund af Uafhængigheden mellem ^n(/x) og %n(Z2), ikke i noget af de
to Tilfælde i Middel give noget kendeligt Bidrag til Værdien af Inte-
gralet i (42). Vi faar da af (42)
x
/ f \2
(^p + ^’p)n=?2 > (43)
i hvilket Udtryk Integralet paa højre Side vil være lig Projektionen
paa A'-aksen af det Stykke, den paagældende Elektron har bevæget
sig i Tiden S.
Idet vi antager, at der ikke finder nogen Vekselvirkning Sted
mellem de fri Elektroner indbyrdes, og at Metalmolekylernes Kraft-
felter er stationære, vil Summen a af en enkelt Elektrons kinetiske
Energi og dens potentielle Energi i Forhold til Metalmolekylerne være
konstant under Elektronens Bevægelse, og vi har i iste Kapitel omtalt,
hvorledes de enkelte Elektroners Bevægelse kan betragtes som en
»fri Diffusion« med Diffusionskoefficienten D(a) (se Side 41). — Ved
Beregningerne i iste Kapitel har vi, for at bringe Forbindelse til Veje
mellem det her omhandlede Tilfælde og Forholdene i de virkelige
7*