Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

 102 Mening fra, at der ved hans Beregninger ikke er taget Hensyn til Sam- menstødene mellem Elektronerne indbyrdes (loc. cit., p. 844), men som vi har set, er Ligningen, i hvert Tilfælde saa længe man antager, at der finder adskilte Sammenstød Sted, fuldkommen uafhængig af den Indflydelse, man tilskriver Vekselvirkningen mellem Elektronerne indbyrdes i Forhold til Vekselvirkningen mellem Elektronerne og Metalmolekylerne. Dersom vi i Stedet for p indfører Bølgelængden X, der staar i \ C Forbindelse med p gennem Ligningen ~^P — jp °S betegner Ener- gien i Volumenenheden fordelt paa Straaler med Bølgebredder mellem X og X 4- dX med E(X}dX, faar vi af (46) a(å) = . å-4. (47) Denne Formel, hvis Rigtighed vi her har bevist for alle de i Kapitel I behandlede Tilfælde, er den samme som den af Lorentz udledte, og er som omtalt i det foregaaende i udmærket Overensstem- melse med Eksperimenterne over Varmestraaler med store Bølgelængder. For nærmere at kunne undersøge Betydningen af Formlen (47) maa vi her omtale et Forsøg, der er gjort af Lord Rayleigh1} og Jeans*1} paa at beregne Varmestraalingsloven for Straaler med alle mulige Svingningstider umiddelbart ud fra selve de til Grund liggende Antagelser, hvorpaa den elektromagnetiske Theori bygger. De nævnte Forfattere har nemlig forsøgt ved Hjælp af den statistiske Mekaniks almindelige Behandlingsmetoder at undersøge Betingelserne for Lige- vægt mellem den elektromagnetiske Straaling og et hvilketsomhelst Elektronsystem, der befinder sig i et Rum, der er fuldstændig afskaaret fra ydre Paavirkninger. Resultatet af disse Undersøgelser er nu, at Betingelsen for Ligevægt er, at den straalende Energi i Volumenenheden udtrykkes ved Formlen (47), resp. (46), for Straaler med alle mulige Svingningstider. Dette vil imidlertid, som man indser, medføre, at hele Energien paa Volumenenhed bliver uendelig stor, hvilket betyder, at der slet ikke kan opnaas en Ligevægt, men at hele Energien efter- haanden vil gaa over paa Straalingen og her mere og mere koncen- treres paa Straaler med kortere og kortere Svingningstider, ja til Slut vil hele Energien være koncentreret paa Straaler med uendelig korte Svingningstider. *) Lord Rayleigh-. Phil. Mag. (5), vol. 49, p. 539, 1900. Nature, vol. 72, pp. 54 og 243, 1905. 2) J. H. Jeans-. Phil. Mag. (6), vol. 10, p. 91, 1905 og vol. 17, p. 229, 1909; se ogsaa H. A. Lorentz'. Nuovo Cimento (5), Tom. 16, p. 5, 1908.