Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad
Forfatter: Niels Bohr
År: 1911
Forlag: J. Jørgens & Co.
Sted: København
Sider: 120
UDK: 537 Boh TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000220
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
Paa Grundlag af disse Resultater har Jeans fremsat den Anskuelse,
at der ved Forsøgene over Varmestraalingen slet ikke er Tale om
nogen virkelig Ligevægt, men kun om en Tilstand, der forskyder sig
meget langsomt paa Grund af de almindelige Legemers ringe Absorp-
tions- og Emissionsevne for Straaler med meget korte Svingningstider.
Dette er imidlertid, som det fremgaar af den Diskussion i), der har
været ført herom, ikke tilstrækkeligt til at forklare de ved Eksperi-
menterne fundne Fænomener. Det synes derfor, som om det er ude-
lukket at forklare Varmestraalingsloven i Overensstemmelse med Er-
faringen, dersom man vil fastholde de Grundantagelser, hvorpaa den
elektromagnetiske Theori bygger* 2). Dette hidrører antagelig fra, at
den elektromagnetiske Theori ikke er i Overensstemmelse med de
virkelige Forhold, og at den kun kan give rigtige Resultater, dersom
den anvendes overfor et stort Antal Elektroner (som ved de alminde-
lige Legemer), eller til at bestemme Middelbevægelsen af en enkelt
Elektron i forholdsvis lange Tidsrum (saaledes som ved Beregningen
af Katodestraalernes Bevægelse), men ikke kan benyttes til at under-
søge en enkelt Elektrons Bevægelse indenfor korte Tidsrum. Vi skal
ikke her, da det ligger ganske udenfor de Spørgsmaal, som behandles
i denne Afhandling, komme ind paa en Omtale af de Forsøg, der er
gjort paa at indføre principielle Forandringer i den elektromagnetiske
Theori; Forsøg, der synes at skulle føre til meget interessante Resultater.
Man kunde nu spørge om, hvorledes de Beregninger, som vi har
udført i dette Kapitel, stiller sig til det her omtalte. Vi maa da først
og fremmest gøre opmærksom paa, at vi slet ikke har forsøgt at
finde en Ligevægtstilstand i den Forstand som Lord Rayletgh og
Jeans. Vi er nemlig stiltiende gaaet ud fra, at der i Overensstemmelse
med Erfaringen vil eksistere en Ligevægtstilstand, ved hvilken den
elektromagnetiske Energi i Volumenenheden vil være en forholdsvis
lille Størrelse, nemlig saa lille, at de elektromagnetiske Leiter hid-
rørende fra Straalingen kun vil have en yderst ringe Indflydelse paa
de fri Elektroners Bevægelser i horhold til de Kræfter, hvormed
Elektronerne paavirkes af hinanden og af Metalmolekylerne ■’). (Der-
’) Se f. Eks. O. Lummer og E. Pringsheinr. Phys. Zeitschr., Bd. 9, p, 449, 1908;
og H. A. Lorentz-. Phys. Zeitschr., Bd. 9, p. 562, 1908.
2) Se A. Einstein-. Phys. Zeitschr., Bd. 10, pp. 185 og 817, 1909; se M. Planck-.
Ann. d. Phys., Bd. 31, p. 758, 1910; og A. Einstein u. L. Hopf-. Ann. <1. Phys., Bd. 33,
p. 1105, 1910.
Naar flere Forfattere J. J. Thomson-. Phil. Mag., vol. 14, p. 217, 1907 og vol. 20,
p. 238, 1910 og J. Kunz'. Physical. Review, vol. 28, p. 313, *909; smlg. ogsaa
J. H. Jeans- Phil. Mag., vol, 18, p. 217, 1909 og vol. 20, p. 642, 1910) er af den