Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

103 Paa Grundlag af disse Resultater har Jeans fremsat den Anskuelse, at der ved Forsøgene over Varmestraalingen slet ikke er Tale om nogen virkelig Ligevægt, men kun om en Tilstand, der forskyder sig meget langsomt paa Grund af de almindelige Legemers ringe Absorp- tions- og Emissionsevne for Straaler med meget korte Svingningstider. Dette er imidlertid, som det fremgaar af den Diskussion i), der har været ført herom, ikke tilstrækkeligt til at forklare de ved Eksperi- menterne fundne Fænomener. Det synes derfor, som om det er ude- lukket at forklare Varmestraalingsloven i Overensstemmelse med Er- faringen, dersom man vil fastholde de Grundantagelser, hvorpaa den elektromagnetiske Theori bygger* 2). Dette hidrører antagelig fra, at den elektromagnetiske Theori ikke er i Overensstemmelse med de virkelige Forhold, og at den kun kan give rigtige Resultater, dersom den anvendes overfor et stort Antal Elektroner (som ved de alminde- lige Legemer), eller til at bestemme Middelbevægelsen af en enkelt Elektron i forholdsvis lange Tidsrum (saaledes som ved Beregningen af Katodestraalernes Bevægelse), men ikke kan benyttes til at under- søge en enkelt Elektrons Bevægelse indenfor korte Tidsrum. Vi skal ikke her, da det ligger ganske udenfor de Spørgsmaal, som behandles i denne Afhandling, komme ind paa en Omtale af de Forsøg, der er gjort paa at indføre principielle Forandringer i den elektromagnetiske Theori; Forsøg, der synes at skulle føre til meget interessante Resultater. Man kunde nu spørge om, hvorledes de Beregninger, som vi har udført i dette Kapitel, stiller sig til det her omtalte. Vi maa da først og fremmest gøre opmærksom paa, at vi slet ikke har forsøgt at finde en Ligevægtstilstand i den Forstand som Lord Rayletgh og Jeans. Vi er nemlig stiltiende gaaet ud fra, at der i Overensstemmelse med Erfaringen vil eksistere en Ligevægtstilstand, ved hvilken den elektromagnetiske Energi i Volumenenheden vil være en forholdsvis lille Størrelse, nemlig saa lille, at de elektromagnetiske Leiter hid- rørende fra Straalingen kun vil have en yderst ringe Indflydelse paa de fri Elektroners Bevægelser i horhold til de Kræfter, hvormed Elektronerne paavirkes af hinanden og af Metalmolekylerne ■’). (Der- ’) Se f. Eks. O. Lummer og E. Pringsheinr. Phys. Zeitschr., Bd. 9, p, 449, 1908; og H. A. Lorentz-. Phys. Zeitschr., Bd. 9, p. 562, 1908. 2) Se A. Einstein-. Phys. Zeitschr., Bd. 10, pp. 185 og 817, 1909; se M. Planck-. Ann. d. Phys., Bd. 31, p. 758, 1910; og A. Einstein u. L. Hopf-. Ann. <1. Phys., Bd. 33, p. 1105, 1910. Naar flere Forfattere J. J. Thomson-. Phil. Mag., vol. 14, p. 217, 1907 og vol. 20, p. 238, 1910 og J. Kunz'. Physical. Review, vol. 28, p. 313, *909; smlg. ogsaa J. H. Jeans- Phil. Mag., vol, 18, p. 217, 1909 og vol. 20, p. 642, 1910) er af den