Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

104 som man derimod vilde søge den Ligevægtstilstand, der vilde opstaa i et fra ydre Paavirkning afskaaret Rum, dersom de elektromagnetiske Grundantagelser var fuldstændig rigtige, maatte man, som Jeanshar gjort opmærksom paa, nødvendigvis tage Hensyn til de omtalte elek- tromagnetiske Felter, der efterhaanden, som den straalende Energi voksede, vilde blive af langt større Indflydelse paa de enkelte Elek- troners Bevægelser end Metalmolekylernes Kraftfelter.) — Idet vi end- videre kun har behandlet saadanne Varmestraaler, hvis Svingningstider er store i Forhold til Varigheden af de enkelte elektromagnetiske »Processer« (Sammenstødene), synes det, som om det ikke er uberet- tiget paa Forhaand at vente, at de i dette Kapitel udførte Beregninger har samme Stilling til og samme Krav paa Overensstemmelse med Erfaringen som den øvrige Metallernes Elektrontheori. — Dette synes navnlig at maatte gælde for den Udledning, vi har givet i det sidst behandlede Tilfælde, idet vi her ikke har gjort Brug af nogen An- tagelse om, at der overhovedet finder pludselige Sammenstød Sted. Mening, at man udfra Elektrontheorien, ved en Beregningsmaade som den om- talte, ved Hjælp af passende Antagelser om Virkningen mellem Metalmolekylerne og Elektronerne kan forklare i hvert Tilfælde Karakteren af den eksperimentelt fundne Straalingslov for alle Svingningstider — f. Eks. den meget hurtige Aftagen af Energien fordelt paa Straaler med meget korte Svingningstider —, synes dette dog ikke rigtigt. Ved alle de nævnte Undersøgelser er der nemlig ikke taget tilstrækkeligt Hensyn til den overordentlig hurtige Aftagen af Absorptionsevnen for Straaler med meget korte Svingningstider, men kun til Emissionsevnens Af- tagen (smig. Side 77). Dersom man imidlertid ogsaa tager Hensyn til Absorp- tionsevnens Aftagen, vil man efter min Mening i alle Tilfælde nødvendigvis komme til en Straalingslov, der ikke lader sig forene med Erfaringerne; thi det modsatte Resultat vilde være i Strid med Lord Rayleigh s og Jeans' s Beregninger. Førtes man nemlig, udfra Forudantagelser som de ovenfor nævnte om Tilstede- værelsen af en Ligevægt som den eksperimentelt fundne, til en Straalingslov, der for alle Svingningstider lod sig forene med disse Antagelser, vilde denne svare til en virkelig Ligevægt og ikke (smig, ovenfor ved Omtalen af Jeans's Theori) til en tilsyneladende Ligevægt. *) J. H. Jeans-, Phil. Mag., vol. 18, p. 215, 1909.