Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

io8 fælde vil den omhandlede Strømning af Elektronerne, naar det magne- tiske Felt er blevet konstant, meget hurtigt forsvinde uden at efterlade nogen blivende Virkning paa Elektronernes samlede Bevægelse.) § 2- De galvano- og thermomagnetiske Fænomener. Vi har hidtil antaget, at der i det betragtede Metalstykke var saavel elektrisk Ligevægt som Temperaturligevægt; er dette imidlertid ikke Tilfældet, vil Elektronerne i Middel antage en ordnet Bevægelse til det her omhandlede, ogsaa finde Sted, dersom man betragter de »bundne« Elektroner, der antages at bevæge sig i lukkede Baner i Metalmolekylernes Indre; idet der ogsaa her, dersom der pludselig opstaar en magnetisk Kraft, vil frem- bringes en Bevægelse blandt Elektronerne, der vil fremkalde en magnetisk Kraft modsat rettet den ydre magnetiske Kraft. — Naar W. Voigt (loc. cit., p. 125)'og J. y. Thomson (Phil. Mag., vol. 6, p. 688, 1903) ikke har fundet en saadan Virkning hos en Samling Elektroner, der bevæger sig i lukkede Baner under Paa- virkning af en Centralkraft (Tiltrækning), hidrører dette, som Langevin (loc. cit., p. 83) har gjort opmærksom paa, fra, at de nævnte Forfattere ikke har taget til- strækkeligt Hensyn til de elektriske Kræfter, der er knyttede til Forandringerne i det magnetiske Felt. [Det kan her bemærkes, at sammenholdt med det ovenfor (i Teksten) omtalte, danner Voigt’s og Thomson's Beregninger en Illustration til den statistiske Ligevægtsfordelings Uafhængighed af Tilstedeværelsen af magnetiske Kræfter (i det omhandlede Tilfælde, hvor Elektroner bevæger sig i lukkede Baner, vil der ikke fremkomme nogen »Randvirkning«; smig, ovenfor).] — Langevin har ud fra det her omtalte søgt at forklare Legemernes diamagnetiske Egenskaber, idet han antager, at en saadan en Gang opstaaet Bevægelse vil holde sig ufor- andret, saalænge det magnetiske Felt holder sig konstant. Dette sidste vil dog, efter hvad vi har omtalt i første Kapitel (Side 13), ikke være Tilfældet, dersom Elektronernes Bevægelser følger de almindelige mekaniske Love, og dersom der finder blot den ringeste Energiomsætning Sted mellem de enkelte Elektroner indenfor de forskellige Molekyler (Tilstedeværelsen af en vis Energiomsætning mellem de paagældende Elektroner maa man efter den omhandlede Theori antage, idet de betragtede magnetiske Virkninger jo netop forklares ved Elektronernes Paavirk- ning af ydre Kræfter, d, v. s. Kræfter, der stammer fra udenfor Molekylet værende Elektroner), saaledes at der til Slut vil fremkomme en mekanisk statistisk Ligevægt. Det følger af det ovenstaaende, at det ikke er muligt udfra Elektrontheorien at forklare Legemernes magnetiske Egenskaber, dersom man ikke tager Hensyn til saadanne Virkninger, der, som f. Eks. Energiudstraalingen (Smig. W. Voigt', loc. cit., p. 146 og y. y. Thomson-, loc. cit., p. 689; se ogsaa R. Gans'. Nach. d. Kgl. Ges. d. Wiss. Göttingen, math.-phys. Kl., 1910, p. 213 — 230. — En Energiudstraa- ling vil dog kun kunne forklare de paramagnetiske, ikke de diamagnetiske Fæno- mener. —), vil kunne bevirke, at der ikke blandt de indenfor Molekylerne bundne Elektroner indstiller sig en saadan mekanisk statistisk Ligevægt som den, vi har antaget for de fri Elektroners Vedkommende. De her omtalte Forhold synes at staa i den nøjeste Forbindelse med de i Slutningen af forrige Kapitel omtalte Forhold.