Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

Figurens Plan. Vi skal nu her for Simpelheds Skyld kun betragte saa- danne Elektroner som dem, hvis Baner er medtagne paa Figuren. At der vil være statistisk Ligevægt blandt en saadan Samling Elektroner, dersom deres Hastigheder i Omegnen af ethvert Punkt er ligelig fordelt i alle Ret- ninger i Figurens Plan, følger, dersom man betragter et Punkt i en saadan Afstand fra Væggen, at en Elektron, der begynder sin Bane i Punktet, paa Grund af den magnetiske Krafts afbøjende Virkning ikke vil kunne naa Væggen, umiddelbart udfra Symmetrien med Hensyn til den magnetiske Krafts Retning; og at det samme ogsaa vil gælde om et Punkt, der ligger i nok saa stor Nærhed af Beholderens Væg, følger af, at Elektronerne (efter den ovenfor omtalte Antagelse om Tilbagekastningen fra Væggen) vil kastes saaledes tilbage, at deres Baner i Middel danner den direkte Fortsættelse af de Baner, Elektronerne vilde gennemløbe, dersom Væggen ikke var til Stede. — Ved ganske lignende Betragtninger kan man indse, at en tilsvarende statistisk Ligevægt vil gælde for alle Elektronerne, d. v. s. ogsaa, naar man medtager saadanne, der ikke ligger i ligurens Plan, eller som befinder sig i Nærheden af et Stykke af Væggen, der ikke er parallelt med den ydre magnetiske Kraft. — Bevægelsen af de betragtede Elek- troner vil derfor ikke give Anledning til nogen ydre magnetisk Virkning. Vi skal nu gaa over til at undersøge de enkelte Elektroners Baner i det her omhandlede Eksempel. Betragter vi igen saadanne Elektroner, der er afbildede paa Figuren, vil man indse, at en Elektron, der under sin Bevægelse ikke kommer i Berøring med Beholderens Væg, idet den be- skriver en lukket Bane, i Middel vil frembringe en magnetisk Kraft, der vil have modsat Retning af den ydre magnetiske Kraft. Følger man der- imod de Elektroner, der under Gennemløbningen af deres Baner kommer i Berøring med Væggen, vil man se, at disse, som det fremgaar af Figuren, under det magnetiske Felts Indvirkning faar en Slags krybende Bevægelse langs med Væggen; og disse Elektroner vil derfor, betragtet for sig, frem- bringe et magnetisk Felt i samme Retning som det ydre Felt, og som vil være ligesaa stort og modsat rettet det, som frembringes af Elektronerne i det Indre. Vi har saaledes set, at et Metalstykke, i hvilket der er saavel elektrisk Ligevægt som Temperaturligevægt, ikke vil besidde nogensom helst magnetiske Egenskaber hid- rørende fra de fri Elektroners Tilstedeværelse. (Det maa dog bemærkes, at der i et Metalstykke, der udsættes for en variabel magnetisk Kraft, vil fremkomme en Strømning af Elektronerne — de saakaldte Foucault'ske Strømme — frembragt af de elektriske Kræfter, der efter den elektromagnetiske Theori er uløseligt knyttede til det magnetiske Felts Variation; en Strømning, der vil frembringe en mag- netisk Virkning, der vil modvirke Feltets Variation. Ganske tilsvarende Forhold vil naturligvis finde Sted, naar et Metalstykke pludseligt ud- sættes for Virkningerne af et magnetisk Felt1); men i et saadant Til- i) Som Langevin (loc. cit., p. 82—93) har paavist (smig, ogsaa Z. Thullic. Anz. d. Akacl. d. Wiss. Krakau, math.-nat. Kl, 1907, P-749), vil et Forhold, der ganske svarer