Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

== 116 Denne sidste Vanskelighed falder imidlertid, som vi i det følgende se, bort, dersom man forlader Lorentz s specielle Antagelser og antager, at Metalmolekylerne og Elektronerne paavirker hinanden haarde Legemer, men derimod med Kræfter, der varierer paa skal ikke som passende Maade med Afstanden. 2) Dersom vi sætter n —5 — hvilket vil svare til den Antagelse, at Metalmolekylerne paavirker Elektronerne som Elementarmagneter (se Side 33) —, faar vi af Ligningerne (9) og (10) zx Nz d T = a" = C °g W = 0' Disse Formler er dem, som man vilde finde, dersom man tænkte sig, at alle Elektronerne havde samme Hastighed efter Jf-aksen (idet de f. Eks. tænktes at bevæge sig i et kontinuert Medium med indre Gnidning); idet Ne angiver den elektriske Ladning af de fri Elektroner være Elektro- Kraft Ey i et i Volumenenheden, vil nemlig i et saadant Tilfælde -E- ’ Ne nernes fælles Hastighed; idet endvidere den elektriske enkelt Elektrons Vedkommende fuldstændig saadant Tilfælde for hver vil ophæve de afbøjende Virkninger af den magnetiske Kraft, vil Til- stedeværelsen af et magnetisk Felt slet ingen Indflydelse have paa Ledningsevnen eller give Anledning til nogen Temperaturvariation. — At en saadan Beregningsmaade vil føre til et rigtigt Resultat i det Tilfælde, hvor n = 5, hidrører fra, at Elektronernes samlede Bevægelses- mængde efter Jf-aksen i dette Tilfælde vil være ligelig fordelt mellem Elektronerne med de forskellige absolute Værdier for deres relative Hastighed i Forhold til Middelhastigheden efter Jf-aksen. — Det kan her bemærkes, at i alle andre Tilfælde, hvor man be- tragter adskilte Sammenstød og ikke tager Hensyn til Vekselvirkningen mellem Elektronerne indbyrdes, vil, saaledes som det specielt ses ved det foregaaende og det efterfølgende Eksempel, Ey være større end / N den i dette specielle Tilfælde fundne Værdi—samt at Formind- 1 Nec skelsen af den elektriske Ledningsevne her antager sin mindste Værdi, nemlig O. 3) Dersom vi sætter n = 3 — hvilket svarer til at antage, at Metalmolekylerne er elektriske Dobbeltsystemer som dem, der er omtalt i Kapitel I Side 34 —, faar vi af Ligningerne (9) og (10)