Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

US den ovenfor beregnede, og hvis elektriske Ledningsevne aftager i et magnetisk Felt, som andre, der som Jern besidder en TiføZZ-Effekt med modsat Retning af den ovenfor beregnede, og som viser en Forøgelse af den elektriske Ledningsevne i et magnetisk Felt. Det maa her fremhæves, at den omtalte Uoverensstemmelse mel- lem de beregnede og de eksperimentelt fundne Resultater ikke er en Følge af de her gjorte specielle Antagelser (de Lorentz ske), idet de ovenfor beregnede Resultater {Hall-Effektens Fortegn og den elektriske Ledningsevnes Formindskelse (dH < ö)) vil gælde i alle Tilfælde, der falder ind under de i Indledningen omtalte Hovedantagelser, d. v. s. i alle Tilfælde, hvor man antager, at Metalmolekylernes Egenskaber i Middel er ens i alle Retninger, ogsaa naar der virker ydre Kræfter, saaledes at Virkningen af disse sidste Kræfter kan beregnes ud fra deres direkte Indvirkning paa de fri Elektroners Bevægelser. For at forklare de galvanomagnetiske Virkninger i Overensstemmelse med Erfaringen ved Hjælp af en Theori, der bygger paa Forestillingen om ensartede Partiklers (Elektroners) Bevægelse i Metallernes Indre, tvinges man derfor, i hvert Tilfælde for visse Metallers Vedkommende, til at antage, at de ydre magnetiske Kræfter ikke blot direkte paavirker de fri Elektroners Bevægelser, men ogsaa indirekte derigennem, at de ud- øver en polariserende Virkning paa Metalmolekylerne. En saadan Antagelse synes saa meget mere naturlig, som der bestaar en meget nøje Sammenhæng mellem Metallernes magnetiske Egenskaber, der jo forklares ved at antage en saadan polariserende Virkning, og de her omhandlede Forhold; Størrelsen af //«//-Effekten er saaledes for de ferro-magnetiske Metallers Vedkommende ikke proportional med den magnetiske Kraft, men med Magnetiseringen. Bortset fra den her omtalte Uoverensstemmelse mellem Theorien og Erfaringen, der viser sig ved, at den observerede /ÆzZZ-Efifekt ikke altid har samme Fortegn som den beregnede, frembyder der sig for en Theori, der bygger paa de specielle Antagelser, som Lorentz har lagt til Grund, yderligere en principiel Vanskelighed ved Forklaringen af den galvanomagnetiske transversale Temperaturdifferens. Denne Temperaturdifferens har nemlig ved alle de Metaller, for hvilke Hall- Effektens Fortegn stemmer med det ovenfor beregnede, og som viser en Aftagen af den elektriske Ledningsevne i et magnetisk Felt — og hvor altsaa disse Virkninger i hvert 1 ilfælde kvalitativt kan forklares ved en Elektrontheori af den her omhandlede Art —et Fortegn, der er modsat det, der er givet ved Ligningerne (I2)1). i) Se Gans', loc. cit., p. 307—308; jvnfr. ogsaa Gruner-. Arch. d. sciences phys, et nat. (4), Tom. 28, p. 607—608, 1909. <1I mwnxn.tt I