Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

3 viklingerne i den kinetiske Lufttheori nødvendigvis maa antage, at Partiklerne, dersom de befinder sig i en mekanisk Varmeligevægt som den af Drude betragtede, maa have forskellige absolute Hastig- heder, fordelte efter den saakaldte Maxzvell' ske Hastighedsfordelingslov. En fuldkommen strængt gennemført Theori udfra bestemt angivne Forudsætninger er først givet af H. A. Lorentz1}. Medens Riecke og Drude antager den samtidige Tilstedeværelse i Metallerne af flere forskellige Slags, baade positive og negative, frit bevægelige Partikler, antager Lorentz kun Tilstedeværelsen af én enkelt Slags fri Partikler, ens i alle Metaller. En saadan Antagelse er først indført i Metallernes Elektrontheori af J. J. Thomson2). Denne Forfatter, der i saa høj Grad har bidraget til det eksperimentelle Grundlag for Elektrontheorien, begrunder sin Antagelse paa den Om- stændighed, at medens man paa mange, vidt forskellige Maader har kon- stateret Tilstedeværelsen af en ganske bestemt Slags negativt ladede Partikler, de saakaldte Elektroner, hvis Masser er overordentlig mange Gange mindre end de kemiske Atomers Masser, er det aldrig lykkedes at iagttage positiv Elektricitet uden i Forbindelse med Masser af samme Størrelsesorden som de kemiske Atomers. Lorentz*} har yder- mere paavist, at der indtræder Vanskeligheder af principiel Art ved at tænke sig flere Slags frit bevægelige Partikler i stationær Fordeling i et Metalstykke, hvis Tilstand — Temperatur og kemiske Sammen- sætning — ikke overalt er den samme. Til Grund for Lorentz s Theori lægges følgende mekaniske Billede. I Metallernes Indre tænkes at befinde sig baade Metalmolekyler og fri Elektroner. Molekylernes og Elektronernes Dimensioner — de Om- raader, indenfor hvilke de paavirker hinanden kendeligt — antages at være forsvindende smaa i Forhold til Middelværdien af deres ind- byrdes Afstande; de tænkes derfor kim at paavirke hinanden ved adskilte Sammenstød, under hvilke sidste de antages at virke paa hin- anden som absolut haarde elastiske Kugler. Saavel Elektronernes Dimensioner som deres Masser tænkes endvidere at være saa smaa i Forhold til Metalmolekylernes, at man dels kan se bort fra Sammen- stødene mellem de fri Elektroner indbyrdes i Forhold til Sammen- stødene mellem Elektronerne og Metalmolekylerne, dels kan betragte Metalmolekylerne som ubevægelige i Forhold til Elektronerne. *) H. A. Lorentz: Proc. Acad. Amsterdam, vol. 7, pp. 438, 585 og 684, 1905. Sl 7- 7- Thomson: Rapp. d. Congrés d. Physique, Paris 1900, Tom. 3, p. 138. s) H. A. Lorentz: Proc. Acad. Amsterdam, vol. 7, p. 684, 1905. Jahrb. d. Rad. u. Elek., Bd. 4, p. 125, 1907. i*