Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

4 Udfra disse Antagelser har Lorentz ikke alene beregnet Udtryk for et Metals Elektricitets- og Varmeledningsevne og for de thermo- elektriske Fænomener, men ogsaa for et Metals Udstraalingsevne og Absorptionsevne for Varmestraaler med store Svingningstider. Som nogle af de interessanteste Resultater af Lorentz's Theori kan, foruden den ovenfor omtalte, af Drude først paaviste, tilnærmelsesvise Over- ensstemmelse mellem den beregnede Værdi og de eksperimentelt fundne Værdier for Forholdet mellem Metallernes Ledningsevne for Varme og Elektricitet, nævnes den fuldkomne Overensstemmelse mel- lem de udfra Lorentz's Theori beregnede Resultater for saavel de thermoelektriske Fænomener som de med Varmestraalingen forbundne Fænomener og de ad thermodynamisk Vej, af henholdsvis Lord Kelvin og Planck opstillede Theorier for disse Fænomener. Denne sidste Overensstemmelse — der kun fremkommer ved en fuldkommen stræng Gennemførelse af Beregningerne, saaledes først naar der tages Hensyn til den Maxwell'ske Hastighedsfordelingslov — er saameget mere interessant, som den, paa Grund af særlige Forhold ved Opstil- lingen af de to sidstnævnte Theorier, ikke bestemt paa Forhaand kunde ventes. Medens Lorentz's Theori er meget fuldkommen i mathematisk Henseende, er de fysiske Antagelser, hvorpaa Theorien bygger, imid- lertid af en saadan Art, at de næppe engang tilnærmelsesvis kan tænkes opfyldt ved de virkelige Metaller. Det er derfor af Interesse udfra andre og mere almindelige Forudsætninger at undersøge, hvorledes Metallernes Elektrontheori vil forme sig, og da navnlig at se, hvorledes det vil gaa med den omtalte Overensstemmelse med de thermodynamiske 1 heorier. Et Forsøg paa at gennemføre en saadan Theori er for Varæe- straalingsproblemets Vedkommende gjort af J. H. Jeans1). Jeans's Be- regninger er imidlertid i deres Almindelighed ikke rigtige2), idet der, som vi skal se, benyttes Antagelser, der kun vil være opfyldt i ganske specielle Tilfælde, saaledes ikke engang ved det ovenfor omtalte, af Lorentz behandlede Tilfælde. Det Maal, jeg har sat mig ved denne Afhandling, er at forsøge at gennemføre Beregningerne for de forskellige Fænomener, der for- klares ved Tilstedeværelsen af fri Elektroner i Metallerne, i saa stor i) J. 11. Jeans: Phil. Mag., vol. 17, P- 773 og vol. 18, p. 209, 1909. 2) H. A. Wilson (Phil. Mag., vol. 20, p. 835. 1910) har i en nylig offentliggjort Afhand- ling gjort opmærksom paa Urigtigheden af Jeans’s Beregninger og forsøgt at gennemføre en rigtigere Beregning for et enkelt specielt Tilfældes Vedkommende. (Som vi i det følgende skal se, er Wilsons Beregning imidlertid heller ikke rigtig.)