Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad
Forfatter: Niels Bohr
År: 1911
Forlag: J. Jørgens & Co.
Sted: København
Sider: 120
UDK: 537 Boh TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000220
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
Poincaré (Thermodynamique, 2iéme edition, Paris 1908, p. 384) udtaler
den Mening, at Lord Kelvin's Theori for de thermoelektriske Fænomener
kan begrundes strengt ud fra de thermodynamiske Principper alene, idet
Problemet kan behandles paa en saadan Maade, at man kan se bort fra
Varmeledningen. Dette er imidlertid i Modstrid med Resultatet af Boltz-
mann's Undersøgelser (Sitzungsb. d. Wiener Akad. d. Wiss., math.-nat. KL,
Bd. 96, Abt. II, p. 1258, 1887). Urigtigheden i Poincaré's Bevisførelse hidrører
fra, at han i sine Beregninger (loc. cit., p. 385—386) ikke tager Hensyn til den
Entropitilvækst, der finder Sted ved Varmeledningen, og som hidrører fra,
at den Varmemængde, der ledes igennem et Element af en thermoelektrisk
Kæde, ledes ind i dette ved højere Temperatur og ud deraf ved lavere.
Som berørt i Afhandlingen har man opstillet en Theori for at for-
klare forskellige af Legeringernes Forhold, efter hvilken Legeringerne, i
Modsætning til de rene Metaller, ikke skulde kunne betragtes som fysisk
homogene, og derfor en væsentlig Del af Legeringernes elektriske Mod-
standsevne skulde hidrøre fra en thermoelektrisk Polarisation. En saadan
Theori syneS som omtalt uholdbar. Naar imidlertid Lederer (Sitzungsb. d.
Wiener Akad. d. Wiss., math.-nat. Kl., Bd.117, Abt. II a, p.311, 1908) mener
at have modbevist Theorien derigennem, at han eksperimentelt har paavist,
at den i en Del af et elektrisk Kredsløb udviklede Varme kan beregnes i
Overensstemmelse med Erfaringerne ved Hjælp af Joule's Lov udfra Styrken
af den elektriske Strøm og Størrelsen af den elektriske Modstand, hvad enten
den betragtede Del af Kredsløbet er dannet af en Legering eller et Stykke
rent Metal, er dette dog ikke rigtigt; en Overensstemmelse som den om-
talte maatte nemlig paa Grund af Energisætningen være til Stede, hvad
enten Legeringernes Modstand skyldtes en thermoelektrisk Polarisation
eller ej.
Det synes ikke muligt, paa Elektrontheoriens nuværende Standpunkt,
udfra denne Theori at forklare Legemernes magnetiske Egenskaber.