Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad
Forfatter: Niels Bohr
År: 1911
Forlag: J. Jørgens & Co.
Sted: København
Sider: 120
UDK: 537 Boh TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000220
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
at Elektronerne og Metalmolekylerne paavirker hinanden som absolut
haarde elastiske Kugler. Saavel Elektronernes Dimensioner som
deres Masser tænkes endvidere at være saa smaa i Forhold til Metalmole-
kylernes, at man dels kan se bort fra Sammenstødene mellem de fri
Elektroner indbyrdes i Forhold til Sammenstødene mellem Elektronerne
og Metalmolekylerne dels kan betragte Metalmolekylerne som ubevæge-
lige i Forhold til Elektronerne. Som man let kan overbevise sig om, vil
Virkningen af et Sammenstød under de omtalte Omstændigheder være
den, at Elektronen forlader Metalmolekylet med uforandret absolut
Hastighed, medens dens Bevægelsesretning efter Stødet vil være fuld-
kommen uafhængig af Retningen før Stødet, d. v. s. jævnt fordelt i
alle Rumvinkler1); Elektronen vil derfor ved et Sammenstød i Middel
miste hele sin oprindelige Bevægelsesmængde i en bestemt Retning.
Idet Elektronernes absolute Hastighed ikke forandres ved Sammen-
stødene, vil Q (r, p) i det omhandlede Tilfælde være lig o, medens
F(r) kan beregnes paa følgende Maade. Da Metalmolekylerne er an-
tagne at være ubevægelige, vil de fri Vejlængder, som Elektronerne
gennemløber mellem to paa hinanden følgende Sammenstød, være uaf-
hængige af Elektronernes Hastighed. Kaldes Middelvejlængden nu Z,
bliver det Antal Sammenstød, som de Elektroner, hvis absolute
Hastighed ligger mellem r og z + dr, lider i Tiden dt i Volumen-
elementet dV, — (idet Antallet af de betragtede Elektroner i Volumen-
elementet dV betegnes ved N (r}drdV) — lig
raL. drdV.
Den Bevægelsesmængde efter Æ-aksen, som en Elektron med absolut
Hastighed r i Middel besidder — og efter det i det foregaaende (Side 20)
G G)
omtalte altsaa ogsaa umiddelbart før et Sammenstød —, er nu ’ °£
den samlede Bevægelsesmængde efter X-aksen, der mistes ved de omtalte
Sammenstød, er derfor
~ • Gx(r) drdVdt.
Efter Udtrykket (10) Side 21 faar man altsaa
F^=r~l' (15)
P. Gruner2} har gjort Forsøg paa at udvide Lorentz's Theori ved
i Beregningerne at indføre, hvad han kalder Metalmolekylernes »loni-
*) Se Maxwell: Scientific Papers, vol. I, p. 379.
s) Gruner-. Verh. d. Deutsch. Phys. Ges., Bd. 10, p. 509, 1908.