Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad
Forfatter: Niels Bohr
År: 1911
Forlag: J. Jørgens & Co.
Sted: København
Sider: 120
UDK: 537 Boh TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000220
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
sation« og »Elektronbinding«. Gruner antager saaledes, at de fri
Elektroner under særlige Omstændigheder kan bindes midlertidigt af
Metalmolekylerne og først igen frigøres ved Stød af andre fri Elek-
troner. I den omhandlede Theori skelnes derfor mellem 2 Slags
Metalmolekyler: de, der ikke har bundet Elektroner (positive Mole-
kyler), og de, der har bundet saadanne (neutrale Molekyler). I Til-
knytning hertil gøres forskellige Antagelser om Virkningerne af Sam-
menstødene mellem Elektronerne og Metalmolekylerne; det antages
saaledes, at Elektroner, der støder sammen med positive Molekyler,
bindes af disse, dersom deres absolute Hastighed før Stødet er mindre
end en vis bestemt Hastighed G, medens det omvendt antages, at der
ved Sammenstød mellem Elektroner med Hastighed større end G og
neutrale Molekyler frigøres en Elektron. Endvidere gøres forskel-
lige yderligere Antagelser om Hastigheden efter Stødet saavel af de
stødende som af de frigjorte Elektroner. Disse sidste specielle An-
tagelser er imidlertid af en saadan Art, at de giver Anledning til al-
vorlige Indvendinger. I Erkendelsen heraf og for dog at bevare det
væsentlige i Theorien har Gruner1) senere forandret denne saaledes,
at der ikke længer benyttes særlige Antagelser om, hvorledes Ionisa-
tionen og Elektronbindingen foregaar, men saaledes, at det eneste
Hensyn, der i Beregningerne tages til, at en saadan finder Sted, sker
derigennem, at man antager den samtidige Tilstedeværelse af saavel
positive som neutrale Molekyler. Gruner antager nu, at alle Elek-
tronerne ved Sammenstød med positive Molekyler bliver kastede til-
bage som fra elastiske Kugler, medens han ved Sammenstød mellem
Elektronerne og neutrale Molekyler — hvilke sidste ikke tænkes at
virke saa stærkt paa Elektronerne som de positive — antager, at kun
de Elektroner, hvis Hastighed er mindre end G, kastes tilbage som fra
elastiske Kugler, medens derimod de Elektroner, hvis Hastighed er
større, slet ikke paavirkes.
Som man umiddelbart indser, bliver Forskellen mellem Lorentz's
og Gruner s Theorier kun den, at Middelvejlængden i den sidstnævnte
Theori ikke er den samme for alle Elektroner, men har en Værdi, Z1( for
Elektroner, hvis Hastighed er mindre end G, en anden, Z2, for Elektroner,
hvis Hastighed er større end G\ (Z2^>4)- Vi faar derfor i dette Tilfælde
r
k
Det maa dog bemærkes, at Gruner’s Antagelse kun vil medføre
nogen væsentlig Forandring i Lorentz s Beregninger, dersom man yder-
for r <C G og F(r) = . for r > G.
F{r}
1) Gruner: Phys. Zeitschr., Bd. 10, p. 48, 1909.