Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

30 ligere antager, at Størrelsen G ikke er meget forskellig fra Elektro- nernes Middelhastighed ved den paagældende Temperatur. Gruner’s Theori synes, navnlig i den sidste Fremstilling, at maatte betragtes som et Forsøg paa, ved Hjælp af en første grov Tilnærmelse, at undersøge, hvilken Indflydelse det vil have paa Theoriens Resul- tater, dersom Sammenstødenes Karakter antages for afhængig af Elektronernes Hastighed. For nærmere at kunne undersøge dette Spørgsmaal, skal vi nu gaa over til at betragte Molekylerne som Kraftcentrer, der udøver tiltrækkende eller frastødende Kræfter paa Elektronerne. Vi skal her tænke os Molekylerne som faste Kraftcentrer, der frastøder eller tiltrækker Elektronerne med Kræfter, der forholder sig omvendt som «te Potens af Afstanden. De Om- raader, indenfor hvilke Molekylerne udøver kendelige Virkninger paa Elek- tronernes Bevægelser, skal vedblivende antages for smaa i Sammenlig- ning med Molekylernes indbyrdes Afstande. Idet imidlertid de omtalte Omraader i dette Tilfælde ikke er skarpt begrænsede, kan man ikke her paa samme Maade som i de forrige Tilfælde tale om en Middel- vejlængde. Vi maa her anvende en Behandlingsmaade, der svarer til den af Maxwell^} benyttede, og som af ham er blevet fuldstændig gennemført overfor Problemerne i den kinetiske Lufttheori i det Til- fælde, hvor Kræfterne forholder sig omvendt som den 5te Potens af Afstanden, hvilket Tilfælde som bekendt frembyder særlig simple Forhold. Ved det Problem, vi her skal behandle, hvor vi betragter Metalmolekylerne som ubevægelige og ser bort fra Virkningerne af Sammenstødene mellem Elektronerne indbyrdes, vil hele Behandlingen imidlertid være langt simplere end ved det af Maxwell behandlede Problem, og det vil her være ligesaa let at beregne Resultaterne for en vilkaarlig Potens (der dog maa antages at være større end 2) af Afstanden som for den 5te. Idet Elektronernes absolute Hastighed ikke forandres ved et »Sammenstød« af den her omhandlede Art, hvor de fra Metalmole- kylerne udgaaende Kræfter har et fast Potential, vil den Størrelse, som det i dette Tilfælde udelukkende kommer an paa at bestemme, være den Vinkel, som Elektronernes Bevægelsesretning før Sammen- stødet danner med Retningen efter Stødet, Idet vi tænker os en Plan lägt gennem Molekylet, vinkelret paa Elektronens Retning før Sam- menstødet, kan den omtalte Vinkel, som man umiddelbart indser, kun Maxwell: Phil. Mag. (4), vol. 35, pp. 129 og 185, 1868.